Her er fremtidens hotte samlerbiler

Richters Garage er taget til europas største klassiske bilmesse, Techno Classica i Essen, hvor mange af fremtidens klassikere står klar til at blive købt.

8. april 2017 af Anders Richter

Hvert år strømmer tusindvis af bilentusiaster til Essen i Tyskland for at deltage i den årlige klassiske bilmesse kaldet Techno Classica. Det er en af de største og samtidig også bedste bilmesser, og der var to grund til, at jeg tog afsted til messen i år. 

Det første er, at det er et fantastiske sted, hvis man er interesseret i at se, hvad der kunne gå hen og blive nogle af fremtidens klassikere. I Essen er alt det spændende på udstilling, og man får sig derfor en god fornemmelse af, hvad der hitter lige nu. Samtidig får du også en fornemmelse af, hvad prisniveauet er på forskellige modeller, selv om priserne generelt er lidt højere på de fine messestande. 

Den anden grund til, at jeg skulle afsted, var, at min gamle BMW M3, som jeg netop har solgt, ville være udstillet i Essen. AutoLeitner hedder det hollandske firma, jeg solgte bilen til, og de ville udstille den på deres stand i Essen, og det kunne jeg selvfølgelig ikke gå glip af. 

Se gensynet med bilen i klippet nedenfor. 

Techno Classica varer frem til søndag d. 9. april.

Richters Garage er en blog skrevet af redaktionschefen på Bil Magasinet, Anders Richter. Her handler det om ældre køretøjer, investeringsbiler og livet i selskab med en privat vognpark, der i øjeblikket består af en Porsche 944 Turbo fra 1987, en Porsche 996 Turbo, en BMW 750i E32 med V12-motor fra 1988, en BMW M3 3,2 E36 fra 1998 samt en Moto Guzzi V7 Sport fra 1973. Og så er der selvfølgelig også en nyere Suzuki Swift Sport til det daglige brug.

Følg Richters Garage og Bil Magasinet på Instagram og få daglige opdateringer.

Ris, ros eller idéer til emner på bloggen modtages gerne på [email protected]

Måske er du interesseret i...