Bye bye, BMW M3: Richter siger farvel til den dakar-gule tysker

Kærligheden til en dakargul BMW M3 har varet siden 2009, men nu er eventyret desværre ved at være slut, for Anders Richters bil er blevet solgt.

2. april 2017 af Anders Richter

Faste læsere af Bil Magasinet vil kunne genkende den dakargule BMW M3 på billedet ovenfor. Det er nemlig min, og jeg har ejet den siden 2009. Det mærkelige er dog, at selv om jeg har ejet bilen i så mange år, har jeg aldrig haft den på plader. I stedet har den stået stille i min garage, hvor den har fået tid til at modne – præcis som go' vin. 

Men nu er tiden kommet til, at den skal videre til en ny kustode, som vil passe på den, præcis som jeg har gjort. Derfor er bilen blevet solgt, men lige inden den røg afsted med autotransporteren, nåede jeg at lave denne lille video, du kan se nedenfor. Og er du interesseret i at læse mere om afskeden med den gule BMW M3, så glæd dig til Bil Magasinet nummer 309, der udkommer d. 10. maj.

Richters Garage er en blog skrevet af redaktionschefen på Bil Magasinet, Anders Richter. Her handler det om ældre køretøjer, investeringsbiler og livet i selskab med en privat vognpark, der i øjeblikket består af en Porsche 944 Turbo fra 1987, en Porsche 996 Turbo, en BMW 750i E32 med V12-motor fra 1988, en BMW M3 3,2 E36 fra 1998 samt en Moto Guzzi V7 Sport fra 1973. Og så er der selvfølgelig også en nyere Suzuki Swift Sport til det daglige brug.

Følg Richters Garage og Bil Magasinet på Instagram og få daglige opdateringer.

Ris, ros eller idéer til emner på bloggen modtages gerne på [email protected]

Måske er du interesseret i...