Vi skriver kun sandheden

Hvad er god etik i motorjournalistik? Vi ved det godt - tror vi

25. april 2016 af Mikkel Thomsager

Alt hvad der står i Bil Magasinet er sandt, og vi skriver kun, hvad vi mener!

Det er i hvert fald målsætningen. Er du fast læser, ved du, at der, trods fire gange korrektur før hvert nummer sendes til tryk, kan sniger sig fejl ind i ny og næ.

Til gengæld håber jeg ikke, du er i tvivl om, at Bil Magasinets holdninger er frie og ubehæftede af producenters ønsker og vilje.

Men det er faktisk nemmere sagt en gjort. Vi kan ikke lave Bil Magasinet uden at bilproducenter og importører låner os biler. Det gør de naturligvis ikke kun fordi de synes, vi er nogle venlige mennesker. De gør det fordi, det kan betale sig. Så selv om vi lever i en verden, hvor den journalistike frihed er ubøjelig, så kan vi ikke undsige os for, at vi samtidig en en del af bilimportørers og producenters budget. 

Der en gensidig balance i det forhold, som let kan tippe den ene eller den anden vej. Det ved vi godt, og det forsøger vi hele tiden at forholde os. Samtidig ændrer internettet mediernes rolle næsten måned for måned. Så vi skal også navigerer mens vi balancerer. 

Torsdag inviterer Motorjournalisterne Klub i Danmark (det er dem der arrangerer Årets Bil i Danmark) til et fyraftensmøde om emnet med formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, for at diskutere emnet. 

Mødet er forbeholdt motorjornalister og repræsentanter for de danske bilimportører, så du er desværre ikke inviteret, men vi håber du alligevel får glæde af det.

Mere

Måske er du interesseret i...