Mobiltelefonholder, Citroen C3 Aircross 2017, midterkonsol LG Android
© A. Hansen

Svaret på det store spørgsmål

Alle moderne mennesker har en mobiltelefon. Hvorfor er der ikke plads til den i moderne biler?

19. december 2017 af Mikkel Thomsager
Mobiltelefonholder, Citroen C3 Aircross 2017, midterkonsol LG Android

Mobiltelefonholderen i Citroën C3 Aircross er ikke perfekt, og den har ikke ladefunktion, men det er en sjælden og brugbar løsning!

© A. Hasnsen

Har man en Android mobiltelefon, er det frustrerende, at alle nye biler har opkopling til Apple Carplay og Android Auto, som gør det muligt at spejle mobiletelefonen på bilens display, men Android Auto virker ikke i Danmark.

Det er fordi Android ikke taler dansk. Angiveligt kommer den til det lige om lidt, bortset fra, at "lige om lidt" har været meldingen i snart flere år.

Noget andet er, at mens alle bilproducenter har travlt med at integrere de to opkoblingsteknologier i deres nye biler, så er der ingen bilproducenter, der bekymrer sig om, hvor i bilen man skal opbevare telefonen.

Hvor svært kan det være?

Jeg har en gang haft en Fiat Multipla, hvor den ene kopholder sad som skabt til at holde mobiltelefonen. Jeg har også kørt i den nye Ford Transit, der har en dedikeret hylde til mobiltelefonen.

Mobiltelefonlader, trådløs opladning, Seat Arona

Seat Arona fås med trådløs ladning. Ladefeltet sidder i midterkonsollen, men det er vinklet væk fra chaufføren. Hvorfor!? Arona er langt fra ene om den underlige placering.

© Seat

Holder i Citroën C3 Aircross

Idag opdagede jeg så, at den Citroën C3 Aircross, som jeg ellers ikke har været begejstret for, har en rigtig mobiltelefonholder.

I Citroën'en skjuler holderen godt nok en tredjedel af skærmen, men der er en holder, og den er placeret, så i hvert fald noget af telefonens display er synligt.

Men derudover er et utroligt så få biler, der har en dedikeret endsige brugbar plads til mobiltelefonen, så du har udsyn til den, mens du kører. Jeg fatter ikke, at jeg er den eneste chauffør i verden, der stiger ind bilen, for at ligge min mobiltelefon et sted, hvor jeg kan se skærmen.

Senest er induktionsladning blevet det nye hit. Altså landning af mobiltelefonen ved blot at lægge den på et bestemt felt i midtkonsollen.

Men selv med den i fokus, lykkes det mange bilproducenter at få mobiltelefonen placeret, så man ikke kan se mobiltelefonens skærm.

Jeg fatter det ikke.

Er jeg den eneste chauffør i verden, der gerne vil have udsyn til mobiltelefonens display, når jeg kører bil?

Mobiltelefonholder, kopholder, Skoda Fabia

Skoda har i mange år benytte en gummeindsats til kopholdene, som så kan holde mobiltelefonen. Den dur bare ikke til moderne smartphones, som er større en revnen levner plads til.

© Skoda

Måske er du interesseret i...