Start bilen - bare fordi du kan!

Chefredaktørens Ferrari står godt i en garage, hvor der er plads til at nyde den, mens den står stille.

8. januar 2017 af Mikkel Thomsager

Der var en ærgerlig dag, da jeg pillede nummerpladerne af min Ferrari 360 Spider og satte den i garage allerede i august, men længere havde jeg ikke råd til at køre i den i 2016.

Siden har jeg lært, at der også er glæder ved en bil, der står stille – noget jeg ikke har bemærket før, fordi jeg ikke har stået i situationen før.

Jeg er blevet overrasket over, hvordan jeg kan stå foran den nummerpladeløse bil i lang tid og bare betragte den. Ikke kun fordi den er smuk – synes jeg – men også for at suge de gode oplevelser fra sommerens løb ind igen. I al den stilfærdighed man kan mønstre, når man lukker støjen ude, og sig selv inde i det rum, man altid har helt for sig selv. 

Bilen er som meditation

Hvis jeg var socialist, ville jeg kalde det meditation. Nu er jeg borgelig, så jeg kalder det bare bilglæde, og det har overrasket mig, hvor stor den er, selv om bilen holder bumstille.

Jeg morer mig gerne højlydt, når Tesla-ejere fortæller hvor fremragende det er, at de er tvunget til at holde ladepauser med jævne mellemrum, fordi det giver tid til eftertanke, kloge hvil og meditation måske. Så jeg ved godt, at det lyder forlorent, når jeg påstår, at jeg nyder min stillestående bil næsten lige så meget, som når jeg kører den. Men det er tæt på. 

Det er som om, begrænsningen i de få måneder, jeg kan køre den, gør forventningens glæde så meget desto større, nu hvor jeg ikke kan. 

Denne gang toppede jeg garageoplevelse op med starte den. Eller rettere, Mads gjorde. Det er ham, der sidder bag rattet. 

Mere

Måske er du interesseret i...