Ander Warming foran sin konceptbil, Borgward Isabella
Ander Warming foran sin konceptbil, Borgward Isabella © A. Hansen

Se Anders' nye bil

Den danske bildesigner Anders Warming præsenterer sin seneste bil på biludstillingen i Frankfurt

17. september 2017 af Mikkel Thomsager
Borgward Isabella koncept præsenteret på IAA 2017
Borgward Isabella koncept præsenteret på IAA 2017

Konceptbilen Borgward Isabella ligner ikke noget, der går i produktion inden for de næste par måneder, til gengæld præsenterer den designstreger og udtryk som kan blive det nye tysk/kinesiske mærkes næste bil.

Bag konceptet står Borgwards designchef, som er danske Anders Warming, der kom til Borgward i sommeren 2016

Anders Warming, der er fra Lyngby, har gjort karriere som bildesign inden for BMW-gruppen fra 1997, hvor han startede i det tyske mærkes designstudie i Californien. 

Siden er han løbende avanceret frem til foråret 2011, hvor han blev udnævnt til designchef for Min.

Men sidste sommer skiftede han til Borgward, hvor han siden har stået i spidsen for formgivningen af konceptbilen Isabella.

Borgward Isabella koncept har mange avancerede løsninger. Frontpanelet består af en stor lcd-skærm
Borgward Isabella koncept har mange avancerede løsninger. Frontpanelet består af en stor lcd-skærm © A. Hansen

Ældre læsere kan måske huske den oprindelige Borgward Isabella. Det en elegant to-dørs coupé-agtig tysk bil, der blev introduceret i 1954, og den var i produktion til firmaet gik konkurrs 1961.

Det er denne Isaballa, der danner udgangspunkt for Anders Warmings nye koncept.

Der er dog intet retroagtig over den nye Isaballa. Anders Warming har forsøgt at fange mærkets DNA, sådan som det endte med den oprindelige Isaballa.

Det ses blandt andet på de svungne krom-lister, der går fra forhjulenes hjulkasse, langs siden og op over hofterne ved baghjulene. 

Listen er i øvrigt berøringsfølsom og kan ud over at åbne dørene betjene andre funktioner. 

© A. Hansen

Det aktive kromliste er blot en af mange avancerede løsninger i konceptbilen. Borgward Isabella konceptet er en elbil, og hele kabinen er apteret med brug af nye materialer.

Både information og betjening fungerer efter helt nye tankesæt, og ifølge Anders Warming interagerer bilen med ejer og fører trådsløst i alt fra adgang til primærbetjening, der foregår med håndbevægelser i luften via "vinke".læsere i bilens glastag.

Selve frontpanelet i Borgward Isabella er flydende.
Selve frontpanelet i Borgward Isabella er flydende. © A. Hansen

Blandt de finurlige detaljer er navntrække "Isabella", som er skrevet med løs hånd. 

Det stammer fra Anders Warmings egen håndskrift på en af de utallige skitser til den nye konceptbil.

En anden interessant detaljer er fortolkningen af Borgwards rhombe-formede logo, som genspejler sig forlygterne, som er designet af to "Nike"-swush-streger, der står modsat hinanden. Den ene genspejles i baglygterne.

C-stolpen er i øvrigt hul af hensyn til aerodynamikken.

Bogward 56 år senere

Borgward blev grundlagt i 1919 af Carl F. W: Borgward i Bremen, Tyskland. Indledningsvis små praktisk biler, men efter krigen blev firmaet mere ambitiøst, med større og teknisk avancerede modeller. 

Det første dog til økonomiske problemer og i 1961 gik firmaet konkurs.

I 2008 påbegyndte Carl F. W: Borgwards barnebarn Christian Borgward et forsøg på at genoplive mærket. Det lykkedes i 2015, hvor det nye Borgward lancerede SUV-modellen BX7, som er udviklet i Europa, men produceres i Kina.

Bag mærket står den kinesisk lastbilproducent Foton, og den første produktion foregår altså i Kina, men det er planen at Borgward også skal produceres biler i Europa, og det bliver atter i Bremen.

BX7 har netop opnået europæisk godkendelse og ventes introduceret her i 2018, så vidt vides er der dog endnu ingen planer og en dansk introduktion.

Måske er du interesseret i...