Sådan er det at eje en Ferrari - når du ikke er millionær

Mikkel Thomsager har kørt Ferrari en næsten to måneder, og han vil gerne blive ved

21. juni 2016 af Mikkel Thomsager

De første to måneder med ejerskabet af en Ferrari 360 Spider 2004 har været forrygende. Det lyder måske indlysende, men jeg var selv bekymret for hele projektet - af mange grunde. 

Mest af alt - naturligvis - af økonomiske årsager. Jeg er ikke millionær, men lønmodtager uden formue. Ejerskabet, som jo reelt er en leasing-løsning, gør det muligt. 

Jeg solgte min gamle Caterham for et beløb, der stort set svarede til førstegangsydelsen på Ferrarien. Herefter betaler jeg et månedligt beløb, alt efter om jeg har plader på eller ej. (Se kontrakten her).

Jeg plejer at joke med, at den månedlige ydelse svarer til, hvad jeg betalte til kommunen for børnepasning, da alle tre børn var i pasning. Det er lidt mere indviklet end som så, idet der er tale om finansiel leasing. Det betyder, at jeg har alt ansvar i forhold til service, vedligehold og ikke mindst afskrivning og gensalg.

Værst af alt: Opstår der et mekanisk problem, vil det formentlig sætte en stopper for glæderne, fordi jeg næppe ville have råd til reparationen. I hvert fald ikke fra den ene dage til den anden.

Men ind til videre har den sorte racer opført sig som et fromt lam, og jeg har kørt lige under 2.000 km i den uden problemer. Primært på aftenture, men også udflugter og en enkelte længere tur samt to konfirmationer for venner og en kollega. Det er et helt begreb for sig, har jeg lært. 

Ferrari på Helsingør-motorvejen
Ferrari på Helsingør-motorvejen © Anders Richter

Jeg forsøger at behandle bilen ordentligt. Jeg kører aldring under 20 km, så motoren bliver om ikke gennemvarm så i hvert fald driftvarm, og den får aldrig fuld pedal, før olien er varm. Jeg går ud fra, at det er derfor, den har et olietermometer.

Jeg frygtede, at jeg ville miste interessen for den i løbet af få uger. Jeg kører (stadig) mange nye biler, og det trods alt en 12 år gammel bil og en 17 år gammel model - 360 blev præsenteret i 1999. Men det er ikke sket. Jeg nyder hver en kilometer i bilen.

Jeg frygtede også, hvordan andre ville reagere over for den. Om jeg ville få hadefulde, misundelses-kommentarer og den slags. Det er ikke sket. Tværtimod er der en udbredt begejstring. Det er som om Ferrari er hævet over misundelsesniveau. Folk smiler, vinker og hilser. Da jeg kørte BMW 320 cabriolet fik jeg jævnligt misbilligelser – især fra andre trafikanter.

Jeg er også blev medlem af Ferrari Owner Club Denmark, og jeg ventede at finde en flok nyrige snobbber. Det er det ikke. Det er entusiaster som mig, der fører drømme ud i livet, mange på samme vilkår som mig. Som i alle mærke-klubber er der hjælp at hente, når man er i tvivl.

Det har været en uventet og utrolig dejlig oplevelse, som i sig selv er det hele værd, men jeg nyder også den direkte styretøj, motoren, omdrejningerne, lyden og selvfølgelig accelerationen.

Vi du læse mere om mine første erfaringer som Ferrari-ejer, så se med i næste nummer af Bil Magasinet.

Måske er du interesseret i...