Mikkel Thomsager kører for Uber i sin Volvo V70
Mikkel Thomsager kører for Uber i sin Volvo V70 © Bil Magasinet

Redaktørens nytårstale: Jeg troede ikke mine egne øjne da bilafgifterne blev sat ned

I 2015 blev bilafgifterne endelig sat ned. Men Volkswagen og alle andre bilproducenter skal oppe sig i 2016

3. januar 2016 af Mikkel Thomsager

Den første reelle afgiftsnedsættelse på biler siden registreringsafgiften blev indført i 1924 er en årsbegivenhed, der kalder på en nytårssalut.

Indrømmet!

Jeg blev mere end overrasket over, at det rent faktisk lykkedes med finansloven for 2016. Jeg har i flere omgange deltaget i arbejde, der havde til formål at pille ved hele det system, og hver gang har jeg oplevet en helt utrolig modstand fra systemets side.

Med Liberal Alliance som bannerfører lykkedes det, og jeg skal være den første til at anerkende både forslag og resultat.

Det er skelsættende. Faktisk er det tæt på genialt.

FDM: Endnu en lappeløsning

Autobranchen og FDM har kritiseret lovændringen for at være endnu en lappeløsning i stedet for en tiltrængt omlægning af afgifterne. 

Helst en omlægning, så afgiften baseres på bilens teknik i stedet for dens værdi. Altså at man ser på effekt, vægt, størrelse og CO2-belastning i stedet for blot at konstatere, hvad bilen koster fra fabrikken.  

Omlægning af bilafgifter vil frigøre kræfter fra Skat

Det vil gøre systemet langt nemmere at håndtere, ikke mindst på brugtmarkedet, hvor der ikke længere skal sidde skattefolk og vurdere, hvad brugte biler er værd ved im- og eksport. Det vil også fjerne afgiften på sikkerhedsudstyr, hvilket vil gøre systemet sundere i mere end en forstand.

Min påstand er dog, at det også vil gøre bilerne dyrere. Altså den pris, som vi betaler for bilerne hos producenterne, inden afgiften bliver pålagt.

Lad mig give et eksempel med Fiat Panda:

* I Sverige koster den billigste Fiat Panda 88.000 danske kr.
* I Danmark koster den 80.000 kr. - men vel at mærke efter, at der er betalt en miniumsafgift på 20.000 kr. plus moms.

Pandaens pris er ikke påvirket af de nye afgiftsregler (i Sverige betaler de ikke registreringsafgift på biler, men kun moms).

En dansk køber får altså en Panda 8.000 kr. billigere end en svensk, efter at den danske stat har fået 20.000 kr. fra Fiat. Er det skidt for dig som dansker, skatteyder og bilist?

Nye biler er billigere i Danmark

Generelt er nye biler billigere i Danmark. Det skyldes, at producenter og importører sparer tre kroner hver gang, de sænker prisen på en bil med én krone.

Jeg mener, at statskassen vinder i sidste ende.

Det gælder også for leasing, som er ved helt at overtage markedet for biler til over en halv million kroner i nyværdi. Staten mister penge på registreringsafgift her og nu, men får den ind på sigt – plus en ekstra indtægt på moms. Staten beregner sig nemlig moms af hele leasingkontrakten.

En anden ting er, at en omlægning fra værdibaseret til teknisk baseret afgift vil få enorme her og nu konsekvenser, som vil være helt uoverskuelige.

Købsmønstre blive ændret, milliard-værdier bliver flyttet, og hundredetusindevis af bilister og bilforhandlere vil blive ramt økonomisk i stor stil. Det er uhyre vanskeligt at imødegå.

De nye bilafgifter er smarte for staten. Faldet fra 180 til 150 procent kan mærkes, men ikke så meget, at staten har set sig nødsaget til at kompensere dem, der rammes.

Finansministeriet anslår løseligt, at private vil miste ca. én milliard kroner, mens branchen vl tabe ca. otte milliarder kroner.

Men det er svært for branchen at brokke sig, da det jo netop er for den, at nedsættelsen er sket. Det rimelige argument er også, at mange af dem i den kommende tid vil tjene flere penge på salg af nye biler, fordi køberne er ansporede til at købe dyrere biler, hvor fortjenesten er større.

Har du købt en ny bil til mere end 200.000 kr. og betalt den kontant eller med billån inden for det sidste år, så føler jeg med dig, for du er ramt. Hvis du beholder bilen, vil effekten dog aftage over tid og det forholdsvise tab blive mindre.

Men generelt er afgiftsnedsættelsen i 2015 en begivenhed og en løsning, som enhver bilentusiast må glæde sig over. Nu er der åbnet for posen – og mere bør være i vente. Jeg får lyst til at sende en buket roser til regeringen, og ekstra mange til Liberal Alliance.

I samme ombærning kan jeg så samle en buket tidsler til VW-koncernen for den lemfældige omgang med sandheden i almindelighed og type- og miljøgodkendelser af biler i særdeleshed.

Lige så overrasket jeg blev over afgiftsnedsættelsen på nye biler, lige så chokeret blev jeg over den kendsgerning, at VW har snydt med både benzin og diesel-motorers emissionsopgivelser i både USA og Europa.

Den amerikanske skandale er helt vanvittig. At en hæderkronet bilproducent kan finde på at udvikle et snydeprogramå, for at sælge biler i USA, er simpelt hen ufatteligt.

Koncernens øverste direktør Martin Winterkorn måtte forlade sin post. Han har givet vis ikke vist noget om bedraget, men han har været leder for en syg og magtfuldkommen virksomhedskultur, som ikke bare handler om VW's gøren og laden, men om tysk selvforståelse i bred forstand.

Flere tyske bilproducenter er delvist ejede af staten, og den tyske selvforståelse bør få mere end en bule i kofangeren som følge af skandalen.

Al snak om tilsvarende tilstande hos konkurrenterne bliver naturligvis fejet af asfalten under henvisning til, at én skurk ikke skaber en bande, og det skal man have respekt for. Men VW-skandalen bør få i hvert fald den tyske bilbranchen til at ransage sig selv, og analyse sine metoder og mål, men andre bilproducenter kan roligt tjekke efter også.

Det er interessant at følge med i EuroNCAPs uvildige crashtests af nye biler. Her får en bilmodel stjerner med udgangspunkt i et pointsystem, der tager højde for, hvor meget bilen bliver smadret, og hvor godt passagerer og fodgængere er beskyttet i den forbindelse.

Men uanset resultatet af denne test, får modellen også point for forskelligt sikkerhedsudstyr, hvoraf noget er forholdsvis billigt og nemt at montere i en ny bil.

Systemet åbner for uundgåelig spekulation i, om det eksempelvis kan betale sig at udvikle et mere sikkert karrosseri, eller om det er mere fordelagtigt at montere seleadvarsel i bilen. Det giver nemlig også point og kan i sidste ende være forskellen mellem 3 og 4 stjerner.

Denne fremgangsmåde er ikke forbeholdt tyske bilproducenter, langt fra, og den bidrager til oplevelsen af en branche, der benytter sig af smuthuller for at tage sig bedre ud i show roomet.

Grænsen mellem smuthuller og snyd burde ikke være svær at se, men uanset om det er et smuthul eller decideret snyd, så bør hele branchen være sig sit ansvar bevidst, som en del af en større samfunds- og miljøøkonomi, som vi alle er en del af.

I sidste ende handler det om det ansvar, vi alle gerne vil vise, hvis vi får lov til det.

Jeg forbeholder mig ret til at interessere mig for biler og især de hurtige, og bilentusiasme er – også objektivt set – lige så samfundmæssig korrekt, som golf, fodbold og springgymnastik. Min daglige transport er noget helt andet, men den hører med i det store billede – også af mig som bilenstusiast.

Derfor sætter jeg min lid til, at bilproducenterne ikke sætter forhindringer i vejen for, at jeg kan være en aktiv og ansvarsbevidst bilglad med en god samvittighed, der er lige så stor, som begejstringen for nedsættelsen af registreringsafgiften i Danmark.

Måske er du interesseret i...