Øv, den er fed?

Hvorfor er det, at bilproducenter bygger en høj bil, for derefter at sænke karrosseriet? Det giver ingen mening, men holdt kæft den er fed

3. oktober 2017 af Mikkel Thomsager

Lækre, dynamiske køreegenskaber, skabes af en stærk undervogn og et karrosseriet med lavt tyngdepunkt. Hvis man skal køre off road gælder det selv sagt ikke. Så vil man tvært imod gerne have stor frihøjde, fordi det giver større fremkommelighed i terrænet.

Det er Land Rover verdensemestre i.

I de senere år er off road-bilerne blevet til SUV'er og senest crossovere, som ligner bløde offroadere men er ofte blot høje hatchbacks med ekstra skræmkanter i hjulkasserne. 

Trenden har været en gave til Land Rover, der har formået at brede SUV-begrebet ud med stor succes. Så nu kan man for en SUV-coupé i form af den 3-dørs Evoque, og sågar en SUV-cabriolet i form af Evoque Convertible.

I erkendelse af, at de færreste bruger deres Land/Range Rover til off road-kørsel, har Land Rover til masser af luksus oplevelser, og det kræver sportslig karakter. Så de har fået flere og flere hestekræfter, hvilket stiller større og større krav til undervognen. 


Hævet er nu sænket

Nu har Land Rover så præsenteret den hidtil mest dynamiske Range Rover i form af den nye Velar. 

Den har stadig fremragende off road-egenskaber, siger Land Rover, men kabinen er det mest luksuriøse og personvognsagtige, de nogen sinde har lavet og karrosseriet er sænket for at give den en mere personvognsagtig stil og køreoplevelse.

Det er med andre ord en hævet stationcar, der er sænket.

Der er sgu en mærkelig verden, og jeg er klar til at bortdømme den, hvis ikke det var fordi den er virkelig fed - både ind- og udvendig.

Stil frem for gode løsninger

Udvendig giver det sænkede karrosseri Velar et voldsomt og aggressivt udtryk, og indvendig har midterkonsollen fået en ny trykfølsom skærmbetjening, som ligner et computerspil.

Det er ser virkelig fedt ud. Efter kort tid i bilen lykkedes det mig ikke at gennemskue funktionerne, men jeg tilgiver det, lige som jeg tilgiver bilen, fordi det ser godt ud.

Ærlig talt kan Velar ikke helt løbe fra sin off road-undervogn. 

Lige som Jaguar F-pace, som den deler teknik med, er den konstant en anelse emsig fra 100 km/t. Retningsstabiliteten er fremragende, men den falder aldrig rigtig til ro på motorvejen.   Og hva' så? Jeg er da ligeglad, for jeg er villig til at ofre både principper og ro i karrosseriet for at få designet og stilen.

Læs om den nye Range Rover Velar i det nyeste nummer af Bil magasinet, som er på gade nu. 

Måske er du interesseret i...