Bil Magasinet August/93
Bil Magasinet August/93

Med 320 km/t i en Testarossa

Mikkel Thomsager tænker tilbage på dengang, han kørte 320 km/t i en Ferrari Testarossa - på vej mod Sorø og med Karsten Ree som passager...

3. maj 2015 af Mikkel Thomsager


Kameramanden spændte lige alle sugekopper en gang til. Det ændrede ikke på, at det så temmelig vildt ud: Et kæmpe video-kamera monteret på fronthjelmen af en rød Ferrari Testarossa lige ud for chaufføren. Kameraet sad faktisk og vippede lidt. Ikke fordi det ikke sad fast, men simpelt hen fordi den lille fronthjelm var under hårdt pres fra det 10 kg tunge kamera.

"Det skal nok gå," konstaterede Karsten nonchelant og satte sig ind i bilen, der stod klar på det bare stykke motorvej. Han startede, satte af uden forsigtighed og forsvandt i retning mod Slagelse. Syv lange minutter senere kom han tilbage i motorvejens andet og lige så tomme spor. Kameraet sad der stadig.

Bil Magasinet August/93
Bil Magasinet August/93

Det var i 1993, at "the missing link" på den vestsjællandske motorvej - stykket mellem Ringsted og Slagelse - skulle sættes i. Jeg kørte jævnligt den vej og fulgte byggeret fra den gamle landevej, så da asfalten var klar, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at fyre et eller andet hurtigt af, inden motorvejen åbnede.

I min naivitet ringede jeg til vejvæsenet, som selvsagt afslog projketet. Ad omveje endte jeg hos formanden for byggeriet, som viste sig mere imødekommende - især da jeg proklamerede, at han sagtens kunne få en tur i den raket, vi havde til sinds at medbringe.

Så manglede vi bare raketten. Jeg havde hørt, at Karsten Ree havde en Testarossa, så jeg ringede og spurgte, om han ville være med. I mellemtiden havde jeg fået hul igennem til TV2 Øst, som også var med på den, og det gjorde forskellen for Karsten, som til min overraskelse sagde ja.

Bil Magasinet August/93
Bil Magasinet August/93


En sommerdag i juli mødtes vi alle - TV2, byggeformanden, Karsten Ree og jeg - ved den nyanlagte tilkørsel i Ringsted. Det var her, jeg for første gang oplevede, at tv er noget tidskrævende noget. Det, jeg troede var fem minutters optagelse til et fem minutters indslag, endte med at blive fem timers optagelser til et fem minutters indslag, herunder den halsbrækkende optagelse med et 10 kilos kamera monteret med sugekopper på frontklappen af den røde Ferrari.

Derefter skulle byggeformanden have sin tur. Den gik fra Ringsted til Sorø, hvor man kunne køre over i det andet spor, og retur. Da det endelig blev min tur, var solen ved at gå ned. 

Så meget deto mere blev speederen trådt i bund omgående. I modsætning til de andre fik jeg lov til at køre bilen. Efter få sekunder passerede jeg 150 km/t, og jeg tjekkede lige med Karsten i passagersædet. Han så rolig ud, så jeg pressede videre. 

200 km/t kom lige så snildt, men ved 270 km/t begyndte det at gå op af bakke, hvilket reducerede accelerationen en smule. På bakketoppen svinger motorvejen, men jeg holdt på, og 290 km/t kom også rimelig hurtigt. Derefter fadede accelerationen ud, og de sidste 30 km/t til 320 km/t tog uendelig lang tid.

"Vi vender her," råbte Karsten i passagersædet, da vi nåede Sorø.

Det var først her, det gik op for mig, at jeg var i gang med et temmelig halsbrækkende rekordforsøg. På returen blev verden mere virkelig, og jeg begyndte at registrere, hvad der foregik.

Testarossa, der aldrig har vundet berømmelse for gode køreegenskaber, er grundlæggende konstrueret, så den kører den forkerte vej. 

Den bedste aerodynamik opnås med en dråbeform, hvor dråben vender den tykke ende i kørselsretningen. Men en Testarossa er grundlæggende designet som en dråbe, der vender den spidse ende fremad. 

Op til 200 km/t mærkes det ikke. Store hjul og tungt styretøj sikrer, at den kører lige ud op til da. Men derefter reduceres stabiliteten, for hver km/t bilen kører hurtigere, og der skal korrigeres på rattet, også når der går ligeud. 

Men hvad værre er, så skaber vindens arbejde omkring bilen et undertryk ved dørene. Det betyder, at ruderammernes øverste del suges væk fra bilen. På et tidspunkt omkring 290 km/t kunne jeg se ud mellem kasserosseriet og vinduesrammen.

Det skaber selv sagt en øredøvende susen i kabinen, hvor den 12-cylindrede motor faktisk ikke høres ved den hastighed, selv om den er på vej mod de 7.000 o/min, hvor begrænseren sætter ind.

På et tidspunkt dukkede seks cyklister op på den ellers øde motorvej. Jeg slap speederen og passerede forsigtigt, hvilket vil sige med 200 km/t, og cruisede tilbage til Ringsted med 220 km/t.

"Det gik jo fint," sagde Karsten, som er en habil racerkører, og han virkede upåvirket, da vi atter holdt stille ved frakørslen til Ringsted.

Et eller andet indtryk har episoden dog gjort på ham. Jeg har mødt ham flere gange siden, og han nævner altid den vilde køretur fra Ringsted til Sorø i 1993. Hver gang nikker han anerkendende, for derefter at ryste lidt på hovedet med et skævt smil. 

Måske er du interesseret i...