Bil Magasinets Frederik T. Frey bag rattet af McLaren 675LT på Ring Knutstorp
Bil Magasinets Frederik T. Frey bag rattet af McLaren 675LT på Ring Knutstorp

McLaren ånder Ferrari i hækspoileren

McLaren 675 LT bruger alle de samme triks som Ferrari - og det virker

9. juli 2016 af Mikkelt Thomsager

Den styrer præcist, er voldsom, chockerende effektiv og i perfekt balancerer. 

McLaren 675LT er en fantastisk køremaskine, der skyder direkte mod Ferrari, og den rammer meget tæt på hjertet af den stejlende hingst, når det gælder den dynamiske køreoplevelse under ekstreme situationer. Den er kort sagt, fuldstændig fantastisk.

McLaren er superbilernes opkomling, og den første model, MP12-4C fra 2011, blev så gennemført, at den blev kedelig at køre. Elektronikken var indrettet til at eliminere dramatikken, givet vis fordi det er mere effektivt på en bane, men det var helt sikkert også mere kedeligt.

MP12-4C holdt i tre år blev afløst af en helt stribe modeller, her iblandt trackday-modellen 675LT (LT står for "Long Tail" = langt hækparti), der sigter direkte mod Ferrari 458 Speciale, som udgik af programmet sidste år, da 458-afløseren 488 GTB blev introduceret. Afløseren Ferrari 488 til track day brug er ikke vist endnu.


På sin egen bane

Så lige nu har McLaren den bane for sig selv, og McLaren udnytter den position med en bil, der gør alt det en Ferrari 458 Speciale også gjorde og lidt til.

Som med MP12-4C er det elektronikken, der styrer begivenhederne, men denne gang er der så mange programmer at vælge imellem, at der er noget for ethvert talent. Også det, der sætter pris på, at raceren gør chaufføren lidt bedre, end han egentlig er.

Det var den evne, der gjorde 458 Speciale unik. 675LT tager begrebet en kilometer videre, ikke bare ved at stille med 675 hk til 1.230 kg kulfiber-karosseri, som selv uerfarne chauffører tør køre sidelæns, fordi det virker om ikke udramatisk så i hvert fald ufarligt.

Jeg kørte ikke uden antiduskridningssystem men dog sluppet så meget, at jeg også fik styret kontra, og jeg nød det. Det gør jeg normalt ikke i en bil til 2,6 millioner kr. plus afgifter.

Læs alt om den nye Ferrari-forfølger i næste nummer af Bil Magasinet, der udkommer på torsdag den 14. juli.

Måske er du interesseret i...