© bilmagasinet.dk

Lyt til Bilradio hver fredag aften

Bil Magasinet Radio24Syv Podcast udsendes nu på FM-radio hver fredag kl. 20.30

2. oktober 2013 af Mikkel Thomsager

Så er vi i luften. Altså sådan rigtigt

Ulrik Aarhus og jeg har nu lavet 21 Bilradio podcastprogrammer på Radio24syv. De ligger alle til download på radio24syvs podcast side. Vi udsender et nyt program hver fredag kl. 12.00, og du kan lytte til det seneste her.

Det går faktisk godt. Programmet bliver nu downloadet i snit over 7.000 gange pr. uge, og det er vi ret stolte af. Måske er det derfor, at Radio24syv nu har besluttet at udsende programmet på FM.

Fra og med i fredags bliver programmet udsendt fredag aften kl. 20.30 på Radio24syv-kanalen.

For nylig blev podcast programmet anmeldt af avisen Information, som gav os pæne ord med på vejen. Anmelderen påtalte, at vi nogle gerne er så nørdede, at lytteren skal have en del indsigt i biler, for overhovedet at forstå, hvad vi taler om.

Med FM-entréen vil vi forsøge at inkludere flere, uden at miste det entusiastiske. Lyt med og fortæl gerne, om vi når målet.

Er det fredag i dag?

Måske er du interesseret i...