IWC Portuguese Annual Calendar
IWC Portuguese Annual Calendar

Kører lige til tiden: Redaktøren fortæller om sin pinlige passion

Mikkel Thomsager har en passion for armbåndsure, men han er lidt flov, fordi det er den forkerte form for passion. Lyder det mærkeligt? I sin dagbog forsøger han at forklare, hvad han mener.

19. december 2016 af Mikkel Thomsager
Jeg elsker armbåndsure. Jeg kigger altid på ure. Især i lufthavne, hvor der af en eller anden grund altid er urbutikker, og hvor der altid er lidt for lang tid, til flyveren går, men lidt for kort tid, til at du kan nå at starte computeren.

Jeg flasher dog aldrig min interesse, fordi jeg er lidt flov over, at jeg ikke interesserer mig for de dyre og kendte mærker, som rigtige urentusiaster gør. Jeg går efter klassisk design, men jeg vil hellere have en Casio, en Tissot, en Seiko og en Certina (dem har jeg to af!), end et ur, der koster det samme, som de tre (fire) tilsammen. 

Jeg skifter ofte i dagligdagen og tager gerne det 11 år gamle Tissot på. Det har også lige fået ny, original rem. Det er et automatic-ur med glas på bagsiden, så man kan se mekanikken virke, det er lækkert, og så holder det kun energi i 12 timer, efter jeg har lagt det fra mig, det er også fedt, på en eller anden måde. 

Tissot PRS 516 Automatic
Tissot PRS 516 Automatic

Det er også sjovt, når der er en historie bag uret. Jeg må jo indrømme, at historien gerne må have med biler at gøre – som eksempelvis det danske firma REC-watches, som laver ure af gamle pladedele fra biler, eller det Opel-ur jeg har, som jeg har fået i reklamegave en gang, hvor to urskiver er forbyttet, så man slet ikke kan se, hvad klokken er. 

Jeg bryder mig ikke om lænker, men gerne gummi og læderrem.

Jeg har ikke fået et smartwatch endnu, men det er bare fordi, jeg ikke har fundet det rigtige. Jeg er synes Samsung S2 Classic er ret lækkert selv om urkassen  er lidt tyk. Kombinationen af klassisk design og mange funktioner er fed.

Samsung S2 Classic
Samsung S2 Classic
Nu er der kommet et nyt dansk site, der hedder 8past10, som i hvert fald også diskuterer ure af den type og værdi, som jeg interesserer mig for. Det er godt nok på engelsk, men som altid er det fedt at møde nogle ligesindede.

Drømmeuret

Drømmeur? Det er et IWC Portuguise, I nogle år sad der IWC-ure i Mercedes' AMG-modeller, men det gør der vist ikke mere. IWC-urene starter ved 50.000 kr., og de billigere er ikke grimme, men det Portuguise Anual Calendar (billedet øverst), jeg har forelsket mig i (lige nu) starter ved 160.000 kr. - med stålkasse. Så det bliver nok aldrig til noget, men det er et virkelig fedt ur. Se bagsiden herunder.

Ligesom det aldrig blev til noget, det der med at køre Ferrari.

Bagsiden af IWC Portuguese Annual Calendar her med guldkasse
Bagsiden af IWC Portuguese Annual Calendar her med guldkasse

Måske er du interesseret i...