Designmæssigt hviler Rio på Picanto
Designmæssigt hviler Rio på Picanto © bilmagasinet.dk

Kia vil være hver mands Audi

Den nye Rio kommer til Danmark til oktober. Glæd dig

11. juli 2011 af Mikkel Thomsager

Stilheden på bloggen skyldes en udflugt til Sydkorea i sidste uge. Det var i sig selv en oplevelse. Men endnu mere imponerede var det, at få en førstehåndskig til koreansk bilindustris pandelap.

Især Hyundai og Kia synes at have sikker hånd, stålfast vilje og klare mål. Så når Kia siger, at de vil være menig mands Audi, så bør du overveje den. Lad være med at grine af det, før du har kørt en af de nye modeller Picanto, Rio og næste år den nye Ceed.

Den nye Picanto sætter nye grænser i microbil-klassen. Til oktober kommer den nye Rio, som vil gøre det samme i minibilklassen. Designet er ok, dynamikken er god, men komforten er fremragende, og finishen i kabinen er klassens bedste. Eneste anke er motorrummet, hvor Kia holder igen. Kraftigste model får 104 hk.

Jeg glæder mig virkelig til at prøve den på danske veje til oktober. Læs alt om den i det nummer af Bil Magasinet, der udkommer den 18. august.

Måske er du interesseret i...