Kan du huske, da din nye bil gav den gode kriller i maven?

Følg med på Mikkel Thomsagers første rigtige tur i den nye (gamle) Ferrari

4. maj 2016 af Mikkel Thomsager

Jeg husker tydeligt, da jeg fik min 1. nye bil. En Fabriksny Fiat Uno 45S. Et vilddyr med 45 hk fra den nye FIRE-motor, lækkert italiensk design, fine køreegenskaber og laber førerplads med vippegreb og lys i alle kontakter.

Jeg havde ikke råd, men gjorde det alligevel, og i dagene før bilen var klar til afhentning, blev brochuren bladret igennem, så den blev helt slidt i kanterne. 

Det var en helt speciel fornemmelse, som jeg aldrig glemmer, og som jeg aldrig helt haft siden. Måske er det bare jomfru-oplevelsen, der gør en forskel, måske blev det rutine, måske har jeg kørt for mange nye biler? Jeg ved det ikke, men det blev ikke det samme, hverken med Fiat Multipla, Audi A4 Cabriolet, den Volvo V70, jeg nu kører på 7. år, eller nogen af de andre.

Men siden jeg besluttede, hvornår der skulle plader på min Ferrari 360 Spider, har jeg haft den samme fornemmelse, som den gang med min hvide Uno 45 - uden sammenligning i øvrigt. Kriller i maven af længsel, spænding og en lidt bekymring og forløsningen, som var alt det, jeg drømte om.

Den første tur i den nye Ferrari blev fantastisk. Det kørte, som jeg håbede, uden mislyde eller fejl. Kabinen fungerer helt som den skal, og lyden er fantastisk.

Bor du i Københavns-området ved du, at tunellen under Bellahøj er et fremragende sted at lytte til biler. Jeg var igennem 8 gange den første aften.

Som med min Uno 45 FIRE, har jeg knap råd. Udgifterne har oversteget budgettet, mest fordi jeg havde glemt et par udgifter, som jeg måske i virkeligheden valgte at glemme, for at få budgettet til hænge sammen med min månedsindtægt, og det kan godt være, at jeg får lommesmerter lige om lidt, men de første dage med den sorte racer har været alt det, jeg drømte om.

Se starten på den første tur her:

Måske er du interesseret i...