© A. Hansen

Jeep's nye Trailhawk tager os tilbage til rødderne

Jeeps off road-attitude virker mere ærlig end konkurrenterne fra Range Rover

16. april 2017 af Mikkel Thomsager

Oprindelig var en SUV (Sport Utility Vehicle) en rigtig off roader, der blev gjort lidt mere on road-agtig. Om det var Jeep Wagoneer fra 1984 eller den første Range Rover fra 1970, der etablerede begrebet, slås de to mærker fortløbende om, også fordi de to stadig konkurrerer direkte mod hinanden med forskellige modeller.

I dag er Range Roveren blevet til et helt program af biler, mens Jeep holder fast i den oprindelige Wagoneer-afløser i form af Grand Cherokee. 

Men hvor Range Roverne bliver mere og mere luksuriøs, og dermed mindre og mindre off road-agtig, så holder Jeep fast i mudderpølen, seneste med den nye Trailhawk-version af Grand Cherokee.

Det er reelt blot en udstyrsvariant i Grand Cherokee-programmet, men den kendes nemt på de sorte skærmkanter, og med dem følger off køreprogrammer med lav gears funktion og luftundervogn, som hæver og sænker karrosseriet.

Kabinen har al den luksus du forventer i en bil til 1.130.052 kr., men samtidig fremstår den lidt rå i det, med stofsæder, og hård plast, som giver indtryk af, at du kan tåle at der bliver smurt mudder på dem.

Det kan godt være, at det er en illusion, og at jeg har ladet mig narre lige så meget, som i en Range Rover, men jeg synes amerikaneren virker mere ærligt og ægte end konkurrenten fra Storbritanien.

Måske er du interesseret i...