Et dagligt lyspunkt i januar

De sene udsendelser fra Dakar i Argentina, gør hver mørke januar dag lidt lettere at komme igennem

9. januar 2016 af Mikkel Thomsager

Argh, januar er sgu lidt svær at komme igennem. Selv om det har været vintersolhverv, og dagene teoretisk set bliver længere, så er januar en dræber.

Det gælder også på i Bil Magasinet, hvor vi kæmper for at undgå det grå i 50 toner, fordi billederne har en tendens til at blive grå i vintermånederne. I det aktuelle nummer har vi forsøgt os med ild på forsiden. Ofte hjælper det med fotos taget i udlandet. 

Man kan så bruge de mørke timer til at skrive, og det naturligvis bekvemt, men personligt har jeg et dagligt lille lyspunkt, som holder mig gående hver dag.

Det er transmissionerne fra The Dakar, som er det berømte Rally Raid løb, der nu ikke længere køres fra Paris til Dakar, men udelukkende i Sydamerika og primært i Argentina.

Tidsforskellen gør, at transmissionerne ligger sent, ofte først kl. 23.30, men jeg bliver gerne vågen for at følge med i løbet, der kommenteres den Dakar-vidende af Søren Clauding, som er god til at finde dramatikken i dagens etape.

 

Dakar ejes af samme firma, som ejer Tour de France, og de to begivenheder ligner hinanden (The Dakar er også meget fransk!) bortset fra, at det naturligvis er meget mere interessant med biler end med cykler.

I år domineres løbet af en debutant, idet rally-regenten Sabastian Loeb har indtaget en af Peugeots special-byggede, baghjulstrukne buggies, som kører seriøst fra de firehjulstrukne Mini All4 Dakar og Toyotas HiLux.

Toyota vinder dog klart musik-konkurrencen. Mens Mini kører med BMW's 6-cylindrede diesel på 3,0 liter og Peugeot kører med sin 3,0 V6 TDi, så kører Toyota pick up'erne med en Lexus V8 benzin-motor, og den lyder helt fantastisk.

Måske er du interesseret i...