© A. Hansen

Den lille forskel

RF-modellen af Mazda MX-5 gør den lille klassiker til mere end klassisk

21. oktober 2017 af Mikkel Thomsager

Da jeg kørte Mazda MX5 første gang for to år siden, blev jeg skuffet. Det er - stadig - en lille, kompakt og let sportsvogn med friske sugemotorer og verdens bedste manuelle gearskifte netop nu. 

Det burde være opskriften på succes. 

Alligevel sad jeg tilbage i lædersædet med en irriterende fornemmelse af, at Mazda havde spillet lidt for sikkert. Jeg savnede den overraskelse, der førte den nye model ind i en ny tidsalder.

Well: Her er den i form af Mazda MX-5 RF.

Ja ja, jeg ved godt den ikke er ny, men jeg fik først chancen forrige uge. Til gengæld var det en dejlig overraskelse.

Generelt er jeg ikke fan af targa-biler, men RF-modellen gør det på en god måde. RF står for "Retractable Fastback", som reelt er en roadster med fast foldetag i stil med Mercedes SLK, men B-Stolpens form giver den karakter af en fastback.

Det får bilen til at ligne en targa, men når taget køres ned, køres bagruden med ned. Den kan ikke køre op separat, men det gør ikke så meget, fordi det fungerer fint, og man for fornemmelse af at køre åben bil.

Der er faktisk en del vindstøj fra konstruktionen, også når taget er lukket, men det er selv sagt langt bedre, end i versionen med blødt tag, og dermed har man den bil, der kan begge dele, sådan som det var den oprindelige ide med targa-taget. 

Det er en klar fordel på lange stræk og i dårligt vejr. 

Efter en tur fra Skagen til København var jeg omvendt. Det virker, og jeg er klar til at betale de ekstra 30.000 kr. RF-versionen koster.

Måske er du interesseret i...