Concorso d'Eleganze Villa d'Este

De vildeste klassikere

Villa d'Este er Europas mest prestigefyldte klassiker-begivenhed. Her oser af penge og rigdom på den gode måde

24. april 2010 af Mikkel Thomsager


Jeg er i Como i Norditalien, hvor der i denne weekend afvikles Concorso d'Eleganze på hotel Villa d'Este, som er Europas mest prestigefyldte klassiker-begivenhed. Her er kun 70 biler, som gengæld er det de mest værdi- og betydningsfulde klassikere lige nu.

Villa d'Este er et særdeles luksurioest hotel i fantastiske omgivelser direkte til Como-søen, hvor kun Europas rigeste har råd til at bo (billigste rum: 1.000 EUR = 7.500 kr.). Jeg bor mere ydmygt, men har snuset til duften af penge og rigdom hele dagen, samtidig med at jeg har nydt de helt fantastiske biler.

Det er fantastisk fascinerende, og jeg nyder hvert et sekund uden at misunde nogen noget.

Concorso d'Eleganze handler om design, elegance og æstetik. Der er en helt kategori kun for protyper, som kun er produceret i en eller to eksemplarer. Næsten alle biler er klenodier, der hører til i kategorien kunst. Ikke bare brugskunst, men kunst, og det er rigeligt at se på dem.

Jeg behøver ikke køre dem selv, for at nyde dem. Det giver en dejlig fornemmelse af, at have fået det hele med, når man har iagtaget dem 5-10 minutter, og det er rart.

Der er en enkelt dansker blandt deltagerne. Jeg vender tilbage med mere om ham.

 

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen