Absurd situation: Sådan snyder bilafgifterne private bilkøbere

Mens leasingbiler i stigende grad fuldstændig slipper for at betale registreringsafgift, har flere forhandlere oplevet at få ekstraregninger, fordi bilen er steget i værdi. Private købere bliver gidsler, mener Mikkel Thomsager.

3. maj 2017 af Mikkel Thomsager


Leasing-branchen er de seneste år sluppet afsted med en præcedens, hvor de køber nye biler til så lav en pris, at de kan sælges til en højere pris, når bilen sælges brugt efter et år.

I den situation har staten accepteret at betale afgiften tilbage til leasing-selskabet, som dermed reelt har leaset en bil ud til en kunde helt uden at betale afgift. Kunden ved intet, og gevinsten tilfalder leasingselskabet.

Måske er det denne fremgangsmåde, som omvendt har fået staten til at følge med efter afgiftberigtigelse af brugte klassikere. Flere ejere har oplevet, at selv om en klassiker er afgiftsberigtiget korrekt på et givent tidspunkt, så er staten vendt tilbage efter et år med et nyt krav, fordi bilen i mellemtiden er steget i værdi. 

Der er ikke tale om et efterkrav som sådan, men mere en - for kunden - uheldig bivirkning af, at kontrol af beregningen finder sted længe efter, at bilen er afgiftsberigtiget.

Man kan vel sige, at den sidste fremgangsmåde er rimelig set i sammenhæng med den første, men begge forretninger er selv sagt forrykte.

Gidslerne er dig, som køber og kører i privat bil.

Umuligt at gennemskue prisen

Hele systemet undermineres af, at færre og færre biler - og ikke mindst dyre biler - handles til fuld afgift. Det fjerner grundlagt for at vurdere, hvad en bil af værd med afgift, hvilket stadig er afgørende for afgiftens størrelse, uanset om den afregnes på en gang eller i bidder.

Resultatet er, at du ikke har en chance for at gennemskue prisen på en bil uanset om den er ny eller brugt, og hvis du vil benytter dig af firmabilkundernes muligheder for at betale afgift på månedsbasis, og dermed slippe billigere her og nu, skal du lease bilen, for leasingsleskaberne har eneret på at afregne afgift til staten på månedsplan.

Det hele udstilles af det underlige begreb, som kaldes "beskatningsværdi", som i virkeligheden er den pris, bilen bliver handlet til - før du køber den.

Hvis din klassiker nærmer sig 35 år, opstår en helt ny absurd situation, hvor du nøje skal forholde dig til, om bilen skal afgiftberigtiges eller - hvis der er betalt afgift af den - eksporteres før den bliver 35 år, fordi afgiften ikke refunderes efter den er blevet 35 år, selv om det vel kan blive betydeligt dyrere at få den afgiftsberigtiget, når den er over 35 år.

Måske er du interesseret i...