VW lancerer ny Up-variant til attraktive leasingpriser

Volkswagen er klar med et nyt skarpt leasingtilbud på sin absolutte dansker-favorit – VW Up. Den hedder 'Design Up' og har et hav af udstyr

16. august 2017 af Mathias Brandt
#VW

Volkswagen har siden introduktionen af Up langet mere end 50.000 eksemplarer over disken til danske kunder. Nu tilbyder Volkswagen-forhandlerne Up en ny indpakning under navnet 'Design up!'. Bag navnet på den nye kampagnemodel gemmer sig en 'Move Up', der er den mest populære udstyrsvariant af Up’en på det danske marked. Den har i forvejen standardudstyr som for eksempel city emergency brake, tågeforlygter med drejelys og smartphoneintegration samt en lang række andre ting. I 'Design Up' har Volkswagen tilsat en håndfuld ekstraudstyr og 'Design Up' fås i to varianter: 'White design Up' og 'Black design Up'.

Vælger man sin 'Design Up' i den hvide udgave får man, som navnet antyder en candy hvid Up med sortlakeret tag, sorte sidespejle samt en sort streamer langs siden. Hertil får man også tonede ruder og inden døre er bilens instrumentbord udført I hvidt 3D-design. 

Ud over disse designelementer har Volkswagen tilføjet et multifunktionslæderrat og klimaanlægget Climatronic. Vælger man en 'Black design Up' får man en Up lakeret i farven ”Deep black perleeffekt”, sidespejlene er hvidlakerede og bilen har en hvid streamer langs siden, interiøret har ligeledes et hvidt 3D, og her får man også mulitifunktionslæderrat og Climatronic med i pakken.

'Design Up' tilbydes udelukkende som privatleasing-model med en lav førstegangsydelse på blot 5.000 kr. og en månedlig ydelse på 1.799 kr. Design Up kan bestilles hos alle Volkswagen-forhandlere nu.

Måske er du interesseret i...