© Arkivfoto: Esben Skrumsager

Vejdirektoratet: Her er det sikreste køn i trafikken

Bør du overlade rattet til din partner? Ulykkestallene på de danske veje afslører store forskelle mellem mænd og kvinder.

22. marts 2017 af Esben Skrumsager


Kvinder er involveret i langt færre trafikulykker end mænd, i forhold til hvor meget de færdes i trafikken, viser Vejdirektoratets ulykkestal.

​- Kvindelige trafikanter skal lægge ører til meget, men vores ulykkestal viser, at de er langt mere sikre i trafikken end mænd, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

Vejdirektoratets statistik viser, at blandt de trafikdræbte i 2015 var blot 25 procent af dem kvinder, hvilket betyder, at mænd udgjorde 75 procent af de dræbte i trafikken. Ser vi på tallene over de lettere tilskadekomne udgør mændene også den største andel med 56 procent mod kvindernes 44 procent.

Dette mønster ses også de foregående 10 år, og generelt gælder det, at jo mere alvorlig personskaden er, desto større er andelen af mænd. 

Også blandt spritbilisterne er der færre kvinder. De står kun for 1 ud af 6 ulykker med spirituspåvirket fører.

© Vejdirektoratet

Måske er du interesseret i...