© iStock

Stort salg på vej: Opel tilbage på europæiske hænder

Nu bekræfter en af Europas største bilkoncerner, at de overvejer at opkøbe Opel. Adgangen til elbil-teknologi er et af argumenterne.

16. februar 2017 af Anders W. Vorup

Det er nu offentligt bekræftet, at den franske PSA-koncern, der står bag Peugeot og Citröen, overvejer en overtagelse af Opel. Opel skal købes ud af General Motors, før det kan blive en realitet.

- Vi bekræfter, at vi undersøger en række strategiske initiativer med GM med det erklærede mål at øge indtjening og produktivitet; og det omfatter altså også en eventuel overtagelse af Opel, siger PSA’s talsmand Bertrand Blaise til Automotive News.

Større markedsandel

Der har i længere tid været rygter om en sammenlægning, og det ville da måske også give god mening, da GM og PSA allerede samarbejder om logistik og visse elementer fra tidligere, hvor GM ejede en del af PSA.

Skulle de to bilproducenter blive lagt sammen, vil de få en samlet andel af det europæiske bilmarkedet på 16%, hvilket placerer dem som Europas næststørste bilproducent efter VW.

Ikke kun Europa

Får franskmændende lov til at overtage Opel, vil de blandt andet få adgang til Opel's teknologi fra elbilerne. Derudover vil det give større muskler på det internationale bilmarked, hvor GM bliver fri fra deres bånd til Europa.

General Motors har i mange år arbejdet på, at Opel skulle vendes fra underskud til overskud. Det har dog vist sig, at være en mere omstændig proces end først antaget, og efter Storbritanniens udmelding af EU forventes det ikke at blive nemmere. 

GM tabte sidste år 257 millioner dollars.

Måske er du interesseret i...