Opel Insignia stationcar uden merpris

Lidt atypisk har Opel valgt at prissætte sin stationcar til samme pris som den 5-dørs hatchback. De er samtidig klar med beskatningsværdierne for firmabiler. Få overblikket her!

26. april 2017 af Mathias Brandt

Opel har prissat Insignia Sports Tourer til samme pris som den 5-dørs Grand Sport, og har nu også fået beskatningsværdierne ved erhvervsleasing klar. Beskatningen begynder ved 270.000 kr. for en Insignia 1,5T Dynamic med 165 hk og 5 døre eller som stationcar.

Prislisten bliver enkel for den nye Opel Insignia, for Opel har samme pris på en stationcar som på en 5-dørs hatchback. Begge begynder ved 320.000 kr. for en Enjoy med fem døre eller som stationcar. Når salgsprisen på de to varianter er den samme, bliver beskatningen ved erhvervsleasing naturligvis også den samme. Laveste beskatningsværdi er således 270.000 kr. for en Dynamic version med benzinmotor på 165 hk. En dieselversion med samme udstyr og 136 hk har en beskatning på 320.000 kr.  

Dynamic-versionen er det næsthøjeste udstyrsniveau til Insignia, men ønsker man yderligere udstyr, kan man for en beskatningsværdi på 305.000 kr. få en Dynamic BEST Line PLUS med 165 hk motor med automatgear, 8” touchskærm, indbygget navigation, adaptiv fartpilot med nødbremse, el-opvarmet forrude, bakkamera og DAB radio.

En 2,0 dieselmotor på 170 hk med samme udstyr har en beskatningsværdi på 331.200 kr. Standardudstyret på Dynamic-versionen af Insignia omfatter nøglefri åben & start, fartpilot med automatisk nødbremse, regnsensor, automatisk lyskontrol, læderrat med varme, ergonomiske certificerede forsæde, parkeringsassistance, elektronisk klimakontrol, alufælge og Opel OnStar.

Topmodellen Dynamic Best Line Plus med dieselmotor på 170 hk, 4x4 og 8-trins automatgear samt 8” touchskærm, indbygget navigation, adaptiv fartpilot med nødbremse, el-opvarmet forrude, bakkamera og DAB-radio har en beskatning på 350.000 kr. og altså både som Grand Sport og Sports Tourer.

Priser for Opel Insignia

Benzin

  • 1,5 Turbo 140 hk Enjoy 320.000 kr.
  • 1,5 Turbo 165 hk Dynamic 345.000 kr.
  • 1,5 Turbo 165 hk 6-trins aut. Dynamic 370.000 kr.
  • 2,0 Turbo 260 hk 4x4 8-trins aut. Dynamic 475.000 kr.
  • 2,0 Turbo 260 hk 4x4 8-trins aut. Innovation 485.000 kr.

Diesel

  • 1,6 Diesel 110 hk Enjoy 370.000 kr.
  • 1,6 Diesel 136 hk Enjoy 390.000 kr.
  • 1,6 Diesel 136 hk 6-trins aut. Enjoy 415.000 kr.
  • 1,6 Diesel 136 hk Dynamic 410.000 kr.
  • 1,6 Diesel 136 hk 6-trins aut. Dynamic 435.000 kr.
  • 1,6 Diesel 136 hk Innovation 420.000 kr.
  • 1,6 Diesel 136 hk 6-trins aut. Innovation 445.000 kr.
  • 2,0 Diesel 170 hk. Innovation 440.000 kr.

Måske er du interesseret i...