Øen uden fartgrænser har fået ny politibil

Panserne på denne lille ø er nødt til at være beredte, når de får besøg af flere tusinde farttosser på to og fire hjul. Se politiets foretrukne våben her

29. maj 2017 af Mathias Brandt

Den lille britiske ø Isle of Man har ingen fartgrænser. Præcis som på den tyske autobahn valfarter fartglade billister til øen for at køre stærkt. 

Det betyder ikke, at der er lovløse tilstande, men det kræver lidt af en bil at følge med de hurtige motorcykler og biler, som besøger øen. 

Derfor har firmaet BAC har i samarbejde med de lokale myndigheder på øen udviklet noget nær den mindst praktiske politibil. Bilen hedder BACMono og er praktisk talt en racerbiler til gadebrug. Så nu har færdselspolitiet et effektivt våben i bestræbelserne på at opretholde ordentlig og forsvarlig kørsel på øen.

Bilen vil blive brugt til daglig tjeneste på øen og bliver desuden en fast del af de mange motorløb på Isle of Man.

Det var noget nær et perfekt match mellem myndighederne på Ise of Man og BAC. Siden lanceringen i 2011 er BAC Mono blevet testet og videreudviklet på øens spektakulære veje.

Og noget tyder på, at BAC har nydt godt af samarbejdet. Da BAC fornyeligt afholdte en ”Mono oplevelsesweekend” på Isle of Man, hvor 12 BAC Mono-ejere deltog, fik de særbehandling fra de lokale myndigheder, som sørgede for at afspærre nogle vejstrækninger, så de 12 biler kunne køre afsted for fuld udblæsning.

Det er ikke hvem som helst, der får lov at køre politiets nye patruljevogn. Den opgave er nemlig tilfaldet betjent Andy Greaves, som er en øvet chauffør, MC-betjent og bilinspektør.

- Det er en ekstraordinær bil, som klart vil have en stor interesse blandt motorcyklister og bilister. Vi er her for at promovere sikker kørsel og det er fantastisk hvor mange mennesker, som vil tale med én, når du kommer kørende i bilen, siger Andy Greaves.

Og det er lige præcis det, som er en af de vigtigste hensigter med bilen. Målet er at ændre folks adfærd på vejen. 

Vi er ret sikre på, at man som fartsynder hurtigt pakker sammen, hvis man spotter en BAC Mono i sit bakspejl. 

Måske er du interesseret i...