Aston Martins nye showroom i København blev torsdag åbnet af Vice president & Chief Sales Officer Christian Marti (t.v.) og den danske indehaver Jac Nellemann
Aston Martins nye showroom i København blev torsdag åbnet af Vice president & Chief Sales Officer Christian Marti (t.v.) og den danske indehaver Jac Nellemann © A. Hansen

Nyt showroom til Aston Martin giver perfekt entusiast-rute

Den danske import ligger fortsat på Østerbro i København, men nu er det med adresse på Strandvejen.

5. maj 2017 af Mikkel Thomsager

Med et helt ny showroom bidrager Aston Martin til den perfekte søndagstur op ad Strandvejen i København.

Det er 25 år siden, at Nellemann-koncernen blev officiel importør af Aston Martin. Torsdag indtog importen nye lokaler på Strandvejen 6, Østerbro i København.

Aston Martin har haft hjemme sammen med flere andre mærker i en forretning, der ligger lidt hengemt på Bryggervangen på Østerbro i København. Lokalerne her blev for et par år siden omdannet til en Volvo flagskibsbutik, og Aston Martin blev dermed lokaleløs.

Det blev der rådet bod på i går, hvor Aston Martin åbnede en ny profilbutik på Strandvejen 6, der ligger på det yderste Østerbro på vej nord ud af København Citry.

Vinduer ved vejkanten

Butikken, som tidligere har huset blandt andet en cykelforretning, har gennemgået en større ombygning, så den fremstår nu i Aston Martins officielle udtryk, og den ligger på en særdeles synlig adresse med store vinduer helt ud til vejkanten.

Dermed bidrager den nye flotte forretning til den perfekte søndagstur for bilentusiaster. Længere ud af Strandvejen, ud for nr. 34, har bilforretningen Daytano i årtier været et lille påskeæg for bilentusiaster på vej ud af byen. Lokalet er overtaget SC Leasing, som senere på året åbner en ny butik med entusiastbiler.

Fortsæt længere ud af Strandvejen, og du kommer til tankstationen i Skovshoved, hvor Bil Magasinet holder Supercar Sunday med start søndag den 28. maj. 

Det er den perfekte søndagstur for bilentusiaster!

Måske er du interesseret i...