Nissan tester nyt system: Køb bil med dine naboer og split regningen

Der findes efterhånden mange måder at eje en bil på. Nissan har søsat et nyt projekt, som skal gøre det væsentligt billigere.

23. januar 2017 af Anders W. Vorup


Bilindustrien flytter sig med hastige skridt, og der er mange måder at blive bilist på. Audi og Mercedes forsøger sig med sæson-leasing, og mindre forhandlere forsøger sig med leasing af brugte biler. Nu kommer Nissan på banen med en ny og alternativ måde at blive bilejer.

Deleøkonomien er i højsædet, og idéen er primært skræddersyet til mennesker, som ikke kører så mange kilometer.

Forsøget kaldes Nissan Intelligent Get & Go Micra og starter op i Paris til april måned. Via en app på din smartphone finder du andre interesserede i nærheden. Herefter opretter I så en gruppe, hvor i kan aftale jeres kørselsbehov, så I ikke alle forventer at køre på lange søndagsture.

I første omgang skal bilen købes – der er ikke er mulighed for leasing. Når det så er klaret, vil hver bruger af bilen få en månedlig regning, som inkluderer forsikring, service, online-adgang og selvfølgelig dit forbrug af bilen.

I første omgang må brugerne max køre 15.000 kilometer om året.

Måske er du interesseret i...