© Daniel Bohnsen

Hvad er meningen? Her lader de dig ridse en Lamborghini for at skabe kunst

Den interaktive kunstudstilling på Aros har skabt stor debat. Bil Magasinet har været i Aarhus for at høre om meningen med galskaben.

8. oktober 2016 af Daniel Bohnsen

På sjette sal i det aarhusianske kunstmuseum ARoS står en sort Lamborghini Gallardo. Eller den plejede i hvert fald at være sort. For efter at have indgået i udstillingen "No Man is an Island" i fire uger er den tidligere spejlblanke lak dækket af ridser - og det er museumsgæsterne, der har lavet dem.

Vi mødte udstillingens kurator, museumsinspektør Pernille Taagaard Dinesen, til et interview om motiverne bag værket og dets modtagelse.

© Daniel Bohnsen

Kunstværket startede livet som en Lamborghini Gallardo, som den norske kunstner DOLK sammen med sin gallerist købte brugt i Italien. Siden da er den som den interaktive installation "Low Key" blevet transformeret af museumsgæster, der har brugt den eksklusive sportsvogn som lærred.

Low Key er del af den aktuelle udstilling "No Man is an Island - The Satanic Verses", der udover Lamborghini'en indeholder ARoS' berømte Boy og Bjørn Nørgaards Hesteofringen.

Lakresterne ligger som støv hele vejen rundt om bilen.

© Daniel Bohnsen

Hvad bidrager en ridset Lamborghini med i No Man is an Island?

- Udstillingen No Man is an Island handler om, at samfundet oplever kløfter. Urolighederne i Europa tvinger os i lejre og skaber en os/dem-retorik, og vi har brug for at tale sammen og nærme os hinanden.

- Lamborghini-værket Low Key symboliserer, at alt hvad du foretager dig, alle handlinger, sætter sine præg på det samfund, du lever i. Ingen af os kommer uberørte igennem, alt, hvad vi hver især står for, har en indflydelse på helheden. Og det er alle gæsternes handlinger ved denne bil, der tilsammen har skabt et kunstværk, et meget konkret symbol på.

Hele karossen, fælge, lygter og selve bremsekalibre er dækket af ridser.

© Daniel Bohnsen
© Daniel Bohnsen

Jeg læste i jeres pressemateriale, at det også var et spørgsmål om at overskride folks grænser?

- Det er det i høj grad. Der var jo tæt på besvimelse til pressemødet, da den første ridse blev sat, og vi er blevet fuldstændig væltet på Facebook. Vi var spændt på, om folk overhovedet turde gå i aktion med værket, men det, der skete, var, at vi allerede efter tre uger var nødt til at lukke for den interaktive del af udstillingen.

- Havde vi ikke gjort det, ville vi stå ved siden af en helt hvid bil nu, og alle de små tegninger og budskaber, folk har lavet, ville være skrabet væk. Én af de første ting, der blev ridset i lakken, var SKODA med blokbogstaver henover bagenden, og folk har skrevet både hilsner og kærestebreve, så vi gjorde det for at bevare dem.

"LOL"

© Daniel Bohnsen

På jeres Facebook-side er der flere, der anklager jer for implicit at opfordre til hærværk, fordi de mener, at når man først har fået brudt den grænse én gang, vil man være mere tilbøjelig til at gøre det igen - hvad tænker du om det?

- Jamen det er muligt. Altså en kunstinstitution skal gerne kunne skabe stof til eftertanke og ændre din adfærd. Om du så, efter du har ridset i installationen her, går ud og ridser en bil på parkeringspladsen er jo kun dit ansvar. Vi opfordrer til at ridse en bil her på ARoS, ikke ude i samfundet, det er vigtigt at have konteksten med.

Der er nogen, der kommenterer, at de har fået deres bil ridset mange gange, at de synes, det er ren hærværk, og at de tror, I er med til at få det til at ske. Hvad vil du sige til dem?

- Jamen så vil jeg sige til dem; det er kunstens ærinde at ændre vores holdninger, og hvis vi ikke må gøre det i en kunstinstitutionstænkning, jamen så kan vi ikke være nogen steder. Den her udstilling handler om, at alt, hvad du gør, sætter sig præg.

- Så at du gør noget her, som du tager med dig videre ud, det er faktisk kun glædeligt - men det er dig selv, der står til ansvar for det til enhver tid.

© Daniel Bohnsen

Du nævnte, at kunstneren selv købte Lamborghini'en brugt i Italien - ved du, om den forrige ejer var klar over, hvad bilen skulle bruge stil?

- Nej det ved jeg ikke, men jeg tænker, at hvis jeg var køber af en Lamborghini, så ville jeg ikke fortælle det. Når jeg er ude at købe nye Montana-reoler, så siger jeg jo heller ikke til ham, jeg køber dem af: "jeg har tænke mig at stille et akvarie derind og have bøger i den side". Så jeg tror, man har set den som en reel handel, og hvad den så skulle bruges til, har den nye køber så selv ført ud i livet.

Ikke et ondt ord om Montana-reoler, men der er tit stærkere følelser forbundet med biler som denne. Min egen bil ville jeg hvert fald ikke sælge til en person, jeg vidste ville ridse den bevidst.

- Jeg ved som sagt ikke, om sælger har været bekendt med den her historie eller ej, men nu skal jeg fortælle dig en ting, den bil har stået her i 3-4 uger, og nu er den måske fem millioner kroner værd. Så hvis sælger havde været rigtig smart, så havde han set, at det har var business - for at blive transformeret til et kunstværk har øget bilens værdi betragteligt.

© Daniel Bohnsen

Men hvis bilen er blevet mere værd nu, undergraver det så ikke formålet med at skamfere et symbol på overdådig rigdom?

- Det gør det i høj grad, og derfor er det også en kritik af et kapitalistisk hjul og af kunstnerens egen faglighed. At man som kunstner er nået dertil, at man ikke længere selv behøver at være et Michelangelo-skabergeni eller at skabe overhovedet. At man som kunstner kan sige; jeg er ikke kunstner, jeg har bare en god idé, jeg lader nogen andre generere for mig, og så er der et køberpublikum til den som et meget dyrt kunstværk bagefter.

Er din holdning så, at det gør det til et alsidigt kunstværk, eller udhuler det ikke bare budskabet?

- Jeg synes, det er et komplekst kunstværk, som viser hvor komplekst vores samfund og kunstinstitutionen er, i en tid hvor det at skabe ikke er, hvad det var for 100 eller 200 år siden. Det er et kunstværk, der opfordrer til dialog, hvilket også er hvad, vi har villet med denne udstilling - og det er i den grad lykkedes.

"Buster"

© Daniel Bohnsen

Ud fra Facebook-kommentarerne er flere af jeres gæster af den opfattelse, at en bil i denne kaliber i sig selv er et kunstværk, og at Low Key derfor er en skamfering af kunst - hvad tænker du om det?

- Jamen på den måde har kunstneren jo været smart, for havde han stillet en Citroën Berlingo herind, havde vi ikke følt den samme smerte omkring det. Det er netop fordi, det er et urørligt objekt, og fordi det i sig selv har nogle konnotationer med sådan en dyr, lækker bil.

- Det har været vigtigt for kunstneren, at det netop var en Lamborghini, der jo er uopnåelig for rigtig mange mennesker. Han siger selv, at de fleste kan spare op til en Porsche, hvis de virkelige prioriterer det og arbejder for det, men en Lamborghini er kun en meget lille brøkdel af verdens befolkning forundt.

- Og det er netop derfor, at der er så sprængfyldte følelserne omkring værket, fordi vi gør det ved noget, der er så ikonisk. Fordi vi skamferer en drengedrøm.

Måske er du interesseret i...