Her er vinderen af Årets Bil i Europa 2017

Peugeot 3008 har tidligere sikret sig titlen som Årets Bil i Danmark, men der var stor spænding om, hvor vidt den familiære franskmand ville være i stand til også at løbe med sejren i Europa. Her kan du se, hvordan det gik.

6. marts 2017 af Esben Skrumsager

30 bilmodeller har i de seneste måneder kæmpet om den eftertragtede titel ’Car of the Year 2017’. 

Efter tusindvis af kilometer bag rattet i samtlige bilmodeller har 58 jurymedlemmer fra 22 lande netop afgivet sine stemmer, og har dermed besluttet hvilke syv bilmodeller, der går i finalen. Flere helt varme bilmodeller var blandt de syv finalister.

De syv finalister - Car of the Year 2017

Alfa Romeo Giulia
Citroën C3
Mercedes-Benz E-klasse
Nissan Micra
Peugeot 3008
Toyota C-HR
Volvo V90/S90

Det danske jurymedlem, Søren W. Rasmussen fra FDM, stemte – som ved den danske kåring – på Peugeot 3008 som vinder. 

Det var der også mange andre, der gjorde, og nøjagtig som det skete ved den danske kåring, lykkedes det til slut Peugeot 3008 at skrabe nok stemmer sammen til at slå italienerne og deres Alfa Romeo Giulia.

Således er det altså Peugeot 3008, der kan bryste sig af den eftertragtede titel som Årets Bil i Europa 2017. Herunder kan du se den endelige stemmefordeling.

Var det den rigtige vinder? Deltag i debatten på vores Facebook-side.

Måske er du interesseret i...