Her er finalisterne til Årets Bil i Europa 2017

58 motorjournalister fra 22 lande i Europa har udvalgt syv blandt 30 kandidater til den store finale. Her kan du se, hvem der klarede den gennem nåleøjet.

29. november 2016 af Esben Skrumsager

Jagten på Årets Bil i Europa 2017 er nu for alvor gået ind. I den forgangne måned var 58 motorjournalister fra 22 lande i Europa samlet i Nordjylland for at finde de syv kandidater, der skulle videre til finalen, og nu er sløret endelig løftet.

Kandidaterne til Årets Bil i Europa er:

– Toyota C-HR
– Alfa Romeo Giulia
– Citroën C3
– Mercedes Benz E-klasse
– Nissan Micra
– Peugeot 3008
–  Volvo S90/V90

Den 58-mand store jury har nu nogle måneder til at afgøre, hvem der skal løbe med titlen, da vinderen først offentliggøres til marts næste år i forbindelse med den internationale biludstilling i Geneve.

Årets Bil i Danmark 2017

Vi skal dog ikke vente til foråret med at se, hvilken bil der bliver Årets Bil i Danmark 2017. Torsdag aften løfter de danske motorjournalister nemlig sløret for deres stemmer i finalen, hvor Peugeot 3008, Alfa Romeo Giulia, Suzuki Baleno, Seat Ateca og Mercedes-Benz E-klasse er de fem finalister.

Hvis du tror, du kan gætte vinderen, kan du sætte penge på det hos blandt andre Danske Spil og Nordicbet. Du kan læse mere om oddsene på de forskellige modeller her.

Måske er du interesseret i...