Dieselgate: Her er de VW’er ingen vil have - nu må de sælges igen

Ny dronefilm viser tusindvis af efterladte VW-modeller, der står tilbage efter skandalen. Nu har tyskerne endelig fået lov til at sælge bilerne igen.

1. april 2017 af Anders W. Vorup
#VW


Til forskel fra de europæiske Volkswagen-ejere tilbød den tyske koncern at købe de berørte bilmodeller tilbage fra de amerikanske kunder som en form for kompensation for dieselgate-skandalen. Resultatet er tusindvis og atter tusindvis af biler, der bare står stille – og har gjort det i op mod halvandet år.

I denne uge har Volkswagen dog endelig fået tilladelse af de amerikanske myndigheder til at begynde at sælge ud af de berørte dieselbiler igen - naturligvis under den forudsætning, at de har fået en opdatering, så de overholder miljøkravene og ikke længere manipuleres af den meget omtalte snydesoftware. Det skriver avisen Bloomberg.

I hvor stor omfang det vil lykkes at få bilerne tilbage på vejene efter månedsvis på gigantiske parkeringspladser, bliver spændende at se, men før de gigantiske lagre bliver reduceret, har en amerikansk dronepilot optaget nogle imponerende klip fra luften over en parkeringspladserne, Pontiac Silverdrome i Detroit. Den forladte sportsarena har siden skandalens begyndelse fungeret som en af VW’s opmagasineringer for de tilbagekøbte biler.

Du kan se den fascinerende video herunder.

Måske er du interesseret i...