10 Porsche'r totalt udbrændt under G20-topmøde i Hamborg

Der er godt gang i den tyske storby Hamborg, som i denne weekend inviterer til G20-topmøde. Det har tiltrukket en stor gruppe demonstranter, som nok ikke er Porsche-entusiaster.

7. juli 2017 af Mathias Brandt

Kort før starten på G20-topmødet i Hamborg er der blevet sat ild til 10 Porsche'r ved en bilforhandler i den vestlige del af Hamborg. Det skriver tyske Auto Bild på deres hjemmeside. 

G20-topmødet har tiltrukket en enorm gruppe af demonstranter, og det har gjort, at myndighederne er i højeste alarmberedskab. Af samme grund er en større deling af danske MC-betjente også blevet sendt til tjeneste i den tyske storby. Og det er der gode grunde til.

Alene de 10 Porsche'r, der blev brændt af i nat hos en lokal Porsche-forhandler, har en værdi af op imod 800.000 euro, svarende til næsten seks mio. danske kr.

Politiet fandt brandbare væsker ved gerningstedet, og de mistænker, at det har en forbindelse til netop G20-topmødet. Rundt omkring i byen er der også blevet sat ild til en lang række andre biler.

Se videoen af de udbrændte Porsche'r her:  

Måske er du interesseret i...