BMW Z3 er en af de få biler, der startede sit liv som cabriolet og siden kom i en coupé-udgave. Det gør den noget stivere end normalt. 

Sommeren med 'Klovneskoen' er slut!

Mathias Brandt ser tilbage på sin allerførste sæson som BMW-ejer. Den bedste sommer, han længe har haft.

13. oktober 2017 af Mathias Brandt

Den danske sommer har efter min mening været skøn i år, men det har ikke haft noget med vejret at gøre. I stedet skyldes min glæde, at jeg har kørt rundt i min BMW Z3 Coupé også bedre kendt som “Klovneskoen”. Lige fra jeg fik lavet en leasingaftale med Unico Leasing i Silkeborg i april, har min sommer været i fuld gang. Det var faktisk her, at min sommer startede, og bilen har opført sig eksemplarisk.

Se videoen, da Mathias købte sin Z3'er, her

Det er blevet til knap 4.500 km, hvoraf 1.600 km blev kørt på den mest fantastiske tur i Norge, som du kunne læse om i Bil Magasinet nr. 310. Jeg har været mange gange i Norge, men hver gang foregik det i min gamle bil: en VW Polo 1,6 TDI. Den kørte langt på literen og var driftsikker, men nogen køremaskine var det på ingen måde.

Hver gang, jeg befandt mig på vejene mellem Oslo og Trondheim, sad jeg nærmest og dagdrømte mig væk til en anden bil. Selvfølgelig var der den ultimative drøm om en Porsche 911 GT3 på disse veje, men min mere realistiske drøm var en BMW Z3 Coupé. Derfor var jeg også fast besluttet på, at jeg ville vende tilbage til disse veje, den dag det lykkedes mig at få en Z3 i garagen.  

Mange tror fejlagtigt, at BMW Z3 M Coupé har bredere bagskærme end 2,8’eren. De er dog præcis lige store. 

Inden vi smuttede nord på mod fjeldene, var der lige et problem, som krævede lidt opmærksomhed: Bremserne! De skulle udskiftes. Efter en hurtig søgning på eBay fandt jeg et komplet sæt med bremseskiver og klodser af mærket ATE. De blev sendt fra Tyskland, og jeg endte med at betale 2.300 kr. inklusive fragt. Det eneste, det yderligere krævede, var noget fodder og drikkevarer til Anders Richter fra redaktionen, som hjalp mig med opgaven. Hele udskiftningen var overstået på et par timer - se den her.

Da jeg hentede bilen, var den monteret med et sæt gamle Kina-dæk, som var stenhårde, og de leverede ikke meget greb. Det var sjovt – til at starte med. For det var ekstremt nemt at få halen ud i sving. Det manglende greb gjorde dog også, at idéen om at søge grænser i bilen var en dårlig idé. Derfor fik jeg monteret et sæt Bridgestone Potenza S001. Her gik jeg fra 225 mm bagdæk til 245 mm, hvilket er den rigtige størrelse til bagfælgene, den er født med. Det har selvsagt givet lidt mere greb, men komforten og støjniveau er også forbedret markant.     

En af de første ting, der skulle skiftes, var dækkene. Valgte faldt på Bridgestone Potenza S001.

 Sidenhen er der kommet lidt andre småskavanker. Dels lader det til, at hardy-skiven mellem kardanakslen og gearkassen skal skiftes, men det er en forholdsvis ukompliceret operation. Dernæst er der en lidt større udfordring, og det er, at koblingen snart skal skiftes. Jeg fik et tilbud fra den autoriserede BMW-forhandler, Jan Nygaard i Lyngby, på, hvad de skulle have for at skifte den.

Se videoen, da Mathias fik nummerplader på bilen 

Tilbuddet lød på 11.500 kr. Nu sidder jeg og kigger mig lidt rundt om efter andre tilbud. Det bliver dog først i 2018, at det bliver relevant. For det er snart vinter, og så skal den bare stilles væk i den varme garage.

Indtil da handler det bare om at få kørt så meget som muligt i “Klovneskoen”. Det, som jeg i første omgang havde en plan om skulle være en weekendbil, er i højere grad gået hen og blevet en hverdagsbil. 

Se eller gense Bil Magasinet's tur til Norge - den ultimative roadtrip

Den oprindelige frygt for at parkere den på gaden i København er efterhånden fuldkommen forsvundet. Det skyldes primært, at jeg gerne vil kunne bruge den så meget som muligt. Jeg har ikke købt en garagedronning, som bare skal stå under et dækken over sommeren. Jeg har købt en bil for at kunne have det sjovt og få nogle gode oplevelser. Så kan det godt være, at der er risiko for at få en ridse, men det tager jeg med.

Selvom 193 hk ikke lyder af meget, leverer den alligevel kræfter og ikke mindst lyd som en ægte sportsvogn.

Jeg havde et ønske om at skifte fælgene, men med tiden er jeg blevet ret vild med dem, der sad på, da jeg købte bilen. 

Måske er du interesseret i...