Kultbilen Testarossa: Her er 80’ernes vildeste 12 cylindre

I 80’erne kæmpede Ferrari Testarossa mod Lamborghini om plakatpladsen på drengeværelserne, og der er ingen tvivl om hvilken superbil, der hang hjemme hos Søren Juul

27. august 2016 af Søren Juul

En Seat Ibiza overhaler, trækker ind og signalerer med blinklyset, at jeg skal følge efter på motorvejsafkørslen. Det er vores følgebil, og chaufføren ejer den Ferrari Testarossa, som jeg netop har motioneret grundigt, præcis som Sonny Crockett ville have gjort i et afsnit af tv-serien fra 80’erne, Miami Vice: Med gaspjældene på vid gab.

Døren smækker. Jeg forventer at få besked på at slappe af, men får i stedet en munter opfordring fra ejeren, der lige er blevet overhalet af sin egen Testarossa: “Du er nødt til at høre det her. Man kan høre den helt ud i horisonten!”, fortæller han med et stort smil.

To minutter senere har vi byttet plads, og med nedrullede sideruder brøler de 12 cylindre ind i kabinen, da den suser forbi som bilen i arkadespillet Outrun, som også var et stort hit i de vilde 80’ere. Uanset hvordan dén bil kører, så bør lyden og udseendet alene få dit hjerte til at slå i dobbelt takt af ren begejstring. 

Blødt læder på instrumentpanel og sæder. Rattet er eftermonteret.

© Bil Magasinet

Der er make-up spejl i handskerummet, hvis din date skal pudre næsen 

© Bil Magasinet

Testarossa er utvivlsomt fra samme årti som Modern Talking...

© Bil Magasinet

I starten af 80’erne skulle Ferrari 512 BB afløses. Bilen skulle ud af saksedørssensationen Lamborghini Countach’s skygge, hvilket krævede endnu flere hestekræfter og et endnu vildere design. Men Enzo Ferrari ville samtidig have, at modellen skulle være en luksuriøs GT-bil til de lange stræk på Autostradaen.

Ingeniørerne gik i gang med at løse varmeproblemet, som opstod, når rørføringen fra køleren i snuden til motoren bagi gjorde kabinen i den gamle 512 BB til en rullende sauna. Løsningen blev de luftindtag bag kabinen til to kølere, som nu sad sammen med resten af maskineriet. Samtidig blev der også skabt et lille bagagerum foran, som supplerede det nye opmagasineringsrum bag forsæderne, som den godt ti cm længere og bredere bil bagtil var udstyret med. Motoren var videreudvikling af forgængerens. Det vil sige en klassisk 12 cylindret. I Testarossa var den udstyret med en vinkel på 180 grader mellem cylinderrækkerne som på en boxer men med krumtappen fra en V-motor.

Lige inden den gamle 512 BBi takkede af, var den blevet udstyret med et mekanisk Bosch K-Jetronic indsprøjtningssystem, hvilket havde hævet effekten til 340 hk – men det var langtfra nok. Derfor satte de et nyt sæt topstykker på med fire i stedet for to ventiler per cylinder, hvilket hævede effekten yderligere til 390 hk i de europæiske modeller.

Testbilen er fra 1991 og er en af de sidste Testarossa’er, før modellen blev afløst af 512 TR. Den var til salg hos Birkerød Biler for 400.000 kr. + afgift

© Bil Magasinet

V12-motoren har en vinkel mellem cylinderrækkerne på 180 grader. Det er dog ikke en ægte boxermotor, da de modstående stemplerne ikke slår mod hinanden 

© Bil Magasinet

Yuppie’ens hotteste arbejdsplads dengang i midtfirserne. I dag en oplagt investering for Ferrari-elskere

© Bil Magasinet

Klædet blev hevet af den færdige Ferrari Testarossa på natklubben Le Lido på Champs Elysées aftenen før Paris Motor Show i 1984. Modellen passede perfekt ind i en tidsalder med biltelefoner så store som mursten og yuppier i pastelfarvet tøj.

Diego Ottina fra Pininfarina havde fået til opgave at pakke mekanikken sexet ind, og resultatet var mere spektakulært end klassisk smukt: Lavtflyvende, kileformet og bredere end Sylvester Stallone med skulderpuder. Forgængerens smukke former og sexede runde baglygter var afløst af lige streger og firkantede lygter, der kiggede ud gennem en næsten to meter bred grill. Visse lande havde dengang en begrænsning på størrelsen af bilers luftindtag, og det var lidt et problem. Men Pininfarina fandt en genial løsning: De karakteristiske gæller i luftindtagene, som siden blev en kultdetalje fra 80’erne, gjorde nemlig, at luftindtagene pludselig kunne godkendes af myndighederne i de respektive lande.

Specifikationerne var et af højdepunkterne i Bil Revyen for knapt 30 år siden: 4,9 liter, 12 cylindre, 48 ventiler, 390 hk og næsten 300 km/t på toppen. Det her var i sandhed en superbil, som de fleste drengehjerter bankede for.

Testarossa betyder “rødtop” på italiensk, og hentyder til motorens røde ventildæksler, som Ferrari plejede at sætte på sine racerbiler. 

Testarossa blev født på karakteristiske 16” fælge. Testbilen har fået hjul fra 512 TR og større bremser

© Bil Magasinet

Efter billedseancen er overstået, får jeg nøglerne til den røde Testarossa for at køre den hjem til sin garage ad små smalle landeveje og et enkelt stykke motorvej. Jeg er spændt, for jeg har hørt rygter om, at Testarossa’en er en genstridig gammel dame, som ser bedre ud, end den kører. Åbn den brede dør, kræng benet ind over den brede karm, og du stiger ned i et overraskende behageligt sportssæde. En luftig og stor kabine med et udmærket 180-graders udsyn vidner om, at ingeniørerne til en vis grad har tænkt langtursegnet superbil. Du bliver dog ikke snydt for den fulde 80’er-pakke fra Italien med orange instrumenter, en let forkrampet siddeposition, hvor pedalerne er forskudt ind mod midten og et rat, som kræver lange arme.

Startermotoren vækker omgående den store V12’er til live. Den sætter i gang med et brøl for at stå i tomgang med en dyb, brutal baslyd næsten som en amerikansk dragster, der trilles frem til start. Jeg lægger hånden på den smukt forarbejdede gearknop og trækker gearstangen ned i første gear. Jeg slipper den tunge kobling, mens jeg giver rigeligt med gas for ikke at gå i stå. Det er dog slet ikke nødvendigt. V12’eren har så store overarme, at den dovent kan trække bilen i let forhøjet tomgang.

Udfordringen i at køre er langt fra så stor, som når du sidder bag rattet af modellens modstander, Lamborghini Countach. Når først hjulene triller, er den servo-løse Testarossa ret human at køre. Dit eneste problem er at overskue den enorme bagende, som rager ca. 5 cm længere ud i hver side end snuden. 

Gællerne gjorde de enorme luftindtag lovlige. Samtidig gjorde de Testarossa til et design-ikon

© Bil Magasinet

I snuden er et bagagerum, som Ferrari leverede skræddersyede tasker til, så du kunne få lidt bagage med på turen til rivieraen

© Bil Magasinet

Det er med en vis ærefrygt, at jeg sender speederen mod gulvtæppet. Motoren svarer promte igen og skubber mig tilbage i sædet, mens lyden forvandler sig til en ren og mere højfrekvent racerlyd. Gearskiftene kræver en fast hånd, men du bebrejder den ikke noget, for de ankommer med et tilfredsstillende klik fra skiftekulissen. Med nul til 100 km/t opgivet til 5,8 sekunder kan en Testarossa sættes til vægs af en af nutidens hurtige GTI’er, men følelsen bag rattet kan slet ikke sammenlignes. Det er en helt anden mere intens, mindre steril og langt mere sanseberusende oplevelse at høre 12 stempler arbejde lige bag din ryg, mens du sidder så lavt, at du kigger ind i dørhåndtagene på de andre biler, når du overhaler dem.

Vejen bugter sig gennem et stykke nordsjællandsk skov, testbilen fylder halvanden vejbane, så det er med svedige håndflader, jeg begynder at lægge lidt fart i testbilen. Bremserne er kendt for at være svage, men de er opgraderet på testbilen. Den styrer overraskende godt, men under huden er det også en fin konstruktion med rørgitterchassis, dobbelte wishbones hele vejen rundt og Koni-støddæmpere.

På motorvejen er det en fryd at lukke op for kræfterne. Du kan dog godt mærke, at toppen af speedometerskalaen er forbeholdt folk med en tyk måtte på brystet.

Man siger, at man ikke skal køre sine heltebiler, for risikoen for at blive skuffet er alt for stor, men sådan er det ikke i dag. Ferrari Testarossa var den bil, jeg forgudede i 80’erne, og bag rattet er jeg ikke i tvivl om, at dette stadig er drømmen

© Bil Magasinet

Ferrari Testarossa

Motor: V12, 4.943 cm3, 48V
Ydelse: 390 hk ved 6.300 o/min
490 Nm ved 4.500 o/min
0-100 km/t: 5,8 sek.
Topfart:  290 km/t
Forbrug: 6,6 km/l

Mål (L/B/H): 449/198/113 cm
Vægt: 1.650 kg
Dæk: for: 225/50R16 bag: 255/50ZR16
Produktion 1984-1991: 7.177 stk.

Nypris 1991:  ca. 3.000.000 kr.
Pris testbil:  400.000 kr. + afgift

Mere

Måske er du interesseret i...