Da Opel ville slå både BMW og Ford

I år fejrer en helt særlig model fra Opel 50-års jubilæum. Bilen blev skabt for at gå i krig med rivalerne fra Ford – men også udfordre mærker som BMW.

1. juli 2017 af Frederik T. Frey

I år kan Opel fejre jubilæum for en bil, der kun nåede at blive bygget i tre generationer mellem 1967 og 1982. Bilen blev sat i verden som det lækre og kraftfulde valg til manden med Opel-trang.

Opel Commodore, der i år kan fejre 50-års jubilæum, var en afløber af den allerede kendte Rekord-model. Filosofien var, at Rekord skulle fortsætte med at henvende sig til mere jævne kunder, mens den nye Commodore-model overtog de lidt højere niveauer og f.eks. kun fandtes med 6-cylindrede motorer af forskellig størrelse.

Opel Commodore A 1987 coupé reklame

Det er, åbenbart, nemt at være en "karl", hvis man kører den nye Opel Commodore – her en reklame fra slutningen af 1960'erne.

Den første Commodore blev i vanlig Opel-tradition kaldt generation A – Rekord-modellen som den byggede på, var dog nået til sin tredje generation, kaldet C, hvilket var en smule forvirrende.

Både på de offentlige veje og på racerbaner rundt om i verden havde den nye Opel særligt to konkurrenter – hvoraf den ene konkurrent var et regulært premiummærke. Gadebilen Opel Commodore A 2,2 med 95 hk passede ved lanceringen i slutningen af 1960'erne lige over for Ford's europæiske P7-serie, hvor både 20M og 17M RS havde 2-liters 6-cylindrede motorer med omkring 90 hk.

Opel Commodore B gul på racerbane GSE R6

Opel Commodore B kom i 1972 – her er den i GS/E-variant i racer-trim.

Det stod dog også klart, at Opel stræbte opad mod mærker som BMW og deres serie af CS-modeller i E9-generationen. Commodore kom bevæbnet med designforskelle over sit Rekord-udgangspunkt, og det parret med kraftfulde 6-cylindrede rækkemotorer skulle være med til at tage kampen op mod bl.a mærket fra München.

Succes på racerbanen


Anden generation af Commodore – ja, den der hedder Commodore B, blev lanceret i 1972. Opskriften var den samme med et forsøg på at højne både stil og præstationer over den mere jordnære Rekord-model. Opel var heller ikke sen til at skubbe bilen ud på alverdens racerbaner. I 1973 deltog et udvalg af Commodore'r, drevet af forskellige teams, i flere afdelinger under europamesterskabet for standardvogne.

Opel Commodore B på Spa ETCC 24H 1973

Flere steder i videoen nedenfor fra løbet i 1973
ses flere Opel Commodore GS/E – bl.a. ved minutmærke 04:37

En af de helt store begivenheder på løbskalenderen i 1973 var 24-timersløbet på Spa-racerbanen i Belgien. Her var de to stærkeste konkurrenter – ligesom på gaden – Ford og BMW. Ford stillede med deres bomstærke og tyskbyggede Capri RS 2600, mens BMW havde fart i raketten, 3,0 CSL.

Opel præsterede en flot tredjeplads i 24-timersløbet på Spa med en Commodore B GS/E med 2,8-liters rækkemotor med seks cylindre. Foran Opel'en lå en Capri RS 2600, der igen havde en BMW 3,0 CSL foran sig, da løbet sluttede.

Tredje og sidste generation

I 1978 kom den, hidtil, sidste generation af Commodore. Bilen var nu ikke længere helt så sporty, og kunne nu også for første gang fås som stationcar – men til gengæld ikke længere som coupé hvilket havde været tilfældet med de to første generationer. Opel havde nemlig en ny model, der skulle henvende sig til kunderne, der var til sporty coupéer – Opel Monza.

Opel Commodore C 1978 4dørs sedan

Den sidste generation af Commodore kom i 1978, og udgik i 1982 – her som 4-dørs sedan.

Opel drejede nøglen om på projekt ”Commodore” i 1982, og kastede herefter fokus og kapacitet på den kommende Opel Omega og fortsættelsen af Opel Senator.

Commodore så dagens lys for 50 år siden, og var i produktion i 15 år mellem 1967 og 1982 – et stort tillykke skal lyde herfra.

Familiesamling: Bagerst og grøn/beige er Commodore A, 2-dørs coupé. I midten og guldfarvet er Commodore A, 4-dørs sedan. Forrest og gul er Commodore B, 2-dørs. Forrest og grå er Commodore C, 4-dørs sedan. Bagerst og rød er den nye Insignia Grand Sport.

Måske er du interesseret i...