TV-tider: Sådan kan du følge danskerne i Le Mans

Kvalifikationen er overstået, og snart bliver dette års udgave af et af verdens mest prestigefulde racerløb skudt i gang. Her kan du se, hvordan danskerne har klaret sig og weekendens komplette TV-program.

16. juni 2017 af Esben Skrumsager


De forgangne dage har stået i træningen og kvalifikationens tegn på den 13,6 kilometer lange racerbane i Le Mans. 

Optakten til 24-timers løbet har været en blandet fornøjelse for de danske kørere. Rebellion-racer nummer 13 med David Heinemeir Hansson på holdet opnåede en samlet 11.-plads i kvalifikationen (nummer 5 i LMP2-klassen), mens Nicki Thiim og Marco Sørensen i Aston Martin #95 sikrede sig en 3.-plads i LM GTE Pro-klassen. 

Christina cuttede curben

Jan Magnussen og holdkammeraterne i den gule Corvette endte på en 6.-plads i samme klasse, hvor også Michael Christensen i Porsche #92 er med i kampen. Han begynder på plads nummer nummer 7 i klassen og nummer 36 i det samlede løb.

For Christina Nielsen blev kvalifikationen en kort fornøjelse, da hun ramte en curb med for høj hastighed, hvilket resulterede i, at bilen begyndte at lække olie. Derfor begynder hun og Ferrari-teamet bagest i feltet som nummer 60.

Toyota satte banerekord

I løbets hurtigste klasse viste Toyota, at de har god fart i #7 med japanske Kobayashi bag rattet. Han kørte banen rundt i tiden 3:14:791, som er den hurtigste tid, der er blevet kørt på banens nuværende udformning.

Herunder kan du se, hvordan TV 2 sender fra Le Mans resten af weekenden.

Le Mans 2017 – følg løbet på TV 2


Lørdag 17. juni
14.00-14.55 Le Mans – før starten
14.55-17.55 Le Mans – de første timer
18.25-19.00 Le Mans – direkte
20.00-01.10 Le Mans – direkte

Søndag 18. juni
10.00-12.00 Le Mans – direkte
12.10-15.15 Le Mans – de sidste timer
15.15-16.10 Le Mans – sejrsceremoni

Måske er du interesseret i...