Tesla klar til race: Intensiv løbsserie får premiere i 2017

Elektrisk motorløb vinder mere og mere frem. Nu er Tesla klar til en helt ny løbsserie - Electric GT. Men selvom batteriet er toptunet, bliver det formodentlig nogle korte løb.

6. januar 2017 af Mathias Brandt

Electric GT Championship (EGT) er navnet på løbsserien, som går i luften i 2017. Her vil racerteams konkurrere om at komme øverst på skamlen i en svært modificeret Tesla Model S.

Da udviklingen gik i gang, blev den baseret på en P85D, men siden er der kommet en endnu kraftigere model på banen, så i fremtiden vil der blive kørt med P100D-batteripakken.

Bilen er blevet strippet for 500 kg ved at fjerne alt unødvendigt i kabinen, så der nu kun er et racersæde og bur. En P100D er allerede ufattelig hurtig med en 0-100 km/t-tid på 2,5 sek., men takket være den massive vægtreduktion skulle dette ske endnu hurtigere nu.

Det er ikke kun i kabinen udviklingen har været igang. Der har også været et tæt samarbejde med Pirelli, som har udviklet specialdæk til serien. Derudover er undervogn og bremser også blevet opgraderet. 

Sidste år i december åbnede EGT for tilmeldinger, og de håber og tror på, at de kan så samlet 10 hold bestående af to kører på hvert hold. Løbskalenderen indeholder allerede en stribe imponerende racerbaner, som blandt andet tæller: Estoril, Mugello, Paul Ricard og ikke mindst Grand Prix-banen på Nürburgring.

Det bliver dog ikke de længste løb, da en toptunet Tesla ikke kører mere end 60 km for fuld udblæsning. Med 60 km på en opladning vil man teoretisk kun kunne køre lige over 16 runder på Nürburgring’s GP-bane. 

Med en realistisk tid på 1:40:00 vil et løb være overstået på ca. 22 min. Historien melder ikke noget om der bliver være udskiftningsbiler mildt i løbet, men det håber vi, for ellers bliver det nogle korte løb. 

Måske er du interesseret i...