© Audi Sport

Sådan gør de: Hurtige omgangstider og hysterisk lavt forbrug

I sin 18. Le Mans-deltagelse siden 1999 har Audi mindre brændstof til rådighed end nogensinde – også mindre end konkurrenterne

16. juni 2016 af Steen Bachmann

Forholdene på Le Mans adskiller sig kraftigt fra årets tidligere runder i WEC-serien på Silverstone og Spa. Ingen kan nemlig træne på den 13.629 meter lange bane, da den hovedsageligt udgøres af offentlig vej og kun lukkes for almindelig trafik på testdagen og i løbsugen.

Audi har vundet løbet 13 gange – senest i 2014 – og er det næstmest vindende mærke siden 1923. I år stiller Audi med to fabriksbiler med nr. 7 og 8. 

- Vi har allerede set, hvor store udfordringerne er i dette års WEC, siger øverste chef for Audi Motorsport, Dr. Wolfgang Ullrich. 

Audi har stået overfor stærke rivaler, vundet anden runde af Spa og sat testdagens hurtigste tid med di Grassi den 5. juni med en gennemsnitsfart på knap 244 km/t.

- Det vil dog være for tidligt at drage konklusioner på baggrund heraf. Vi har stor respekt for vores modstandere, siger Dr. Ullrich.

I 2006 var Audi den første fabrikant, der vandt Le Mans med en dieselmotor. Siden har TDI-motoren ført dem til otte sejre og satte i 2010 en ny distance-rekord, der ikke er blevet slået siden.

10 år med TDI-motoren har været en god anledning til at reflektere over de fremskridt, der er opnået: I 2006 havde Audi R10 TDI en V12 TDI-motor med 5,5 liter. Nu forsyner en 4-liters V6 TDI-motor den nye R18 – med et 46,3 % mindre brændstofforbrug og hurtigere omgangstider. 

© Audi Sport

Den nye Audi R18 er blevet redesignet helt fra bunden og har næsten intet til fælles med sin forgænger. Den byder på et mere radikalt aerodynamisk koncept og en ny sikkerhedscelle. Dens hybridsystem er for første gang batteri-drevet, V6 TDI-motoren er blevet revideret og nye systemløsninger er blevet tilføjet.

Til trods for at den nye R18 er den stærkeste til dato, er dens forbrug mindre end tidligere generationers. 

Læs mere om Audi R18 Hybrid

© Audi Sport 2016 på Le Mans

Måske er du interesseret i...