Royalt race: Prins Joachim skal køre Aygo-race

Motoren er fra en Aygo, gearkassen er fra en Aygo, og selv hjulboltene stammer fra den japanske mikrobil i en ny løbsserie, hvor Prins Joachim er med som deltager.

19. februar 2017 af Anders Vorup

Den nye racerserie Aquila Synergy Cup kom til verden omkring årsskiftet, men allerede nu har promotoren bag serien valgt at løfte sløret en anelse for, hvad vi kan vente os – og her gemte der sig en overraskelse.

Cortina Racing med HKH Prins Joachim, Oscar Davidsen Siesbye og Martin Berner på holdet skal deltage i Aquila Synergy Cup.

- Selvfølgelig hilser jeg Cortina Racing hjerteligt velkommen i Aquila Synergy Cup, for med så mange mesterskaber i bagagen har de klart vist, at de er konkurrencedygtige kørere, og så er de også kendt for at levere godt race, fortæller promotor Søren Glob, og fortsætter.

- Og det kommer de også til her, for ethvert kommende talent vil jo gerne vise sine evner, især overfor så erfarne kørere som Cortina Racing.

Delene hentes hos mikro-trillinger

Det er et racerløb, racerbilerne er baseret på trillingerne Toyota Aygo, Peugeot 107 og Citroën C1. Jeps, vil race rundt i en lille Aygo, eller i hvert fald næsten.

Racerbilen Synergy er en hjemmebygget racer, hvor mange af delene skal bruges fra førnævnte mikrobiler. Delene der SKAL bruges er følgende:

  • Motor (1KR-FE)
  • Gearkasse
  • Drivaksel
  • Benzinpumpe
  • Ratstamme
  • Styretøj
  • Bremseskiverne foran
  • Affjedringen foran
  • Hjulbolte

- Det bliver spændende at prøve en helt anden slags racerbil, end vi er vant til, og ikke mindst at prøve vores evner af imod en masse andre kørere i helt ens biler, lyder forventningen fra Cortina Racing.

Måske er du interesseret i...