Oplev Tom K. for fuld udblæsning i sin gamle Le Mans-racer

Audi har sammensat et særligt Le Mans-show, hvor de ruller en stribe gamle Le Mans-biler ud. Alt dette er gjort til ære for Tom Kristensen og hans ni Le Mans-sejr. Det er allerede d. 29. juni, så du skal skynde dig

26. juni 2017 af Mathias Brandt

Til dette års Festival of Speed i Goodwood fra 29. juni til 2. juli sender Audi Tradition tre Le-Mans-vinderbiler til Sydengland. Tom Kristensen kører Audi R8 LMP fra 2000, som han vandt den første Le-Mans-sejr til Audi i. Audi præsenterer yderligere to Le-Mans-racerbiler i et særligt show til ære for den danske racerkører. For første gang kan festivalgæsterne endvidere opleve Audi Gruppe S-rallyprototypen med centermotor, og bag rattet sidder rallyverdensmesteren Hannu Mikkola. Holdopstillingen fuldendes med en Audi RS 5 DTM 2017 og en Audi R8 LMS, der er den aktuelle vinder af 24-timers løbet på Nürburgring med køreren Connor De Phillippi.

Læs om dengang Bil Magasinet var på besøg i Audi’s hemmelige haller

Markerer rund fødselsdag

Ni sejre ved det hæderkronede 24-timers løb i Le Mans, heraf syv med Audi – Tom Kristensen ser tilbage på en lang og succesrig karriere som racerkører. 3 år efter sit sidste racerløb tildeles Tom Kristensen en særlig ære på dette års Festival of Speed. Her inviteres du til en udstilling med en af de vigtigste racerbiler fra danskerens motorsports-CV. Anledningen til dette er hans 50-års fødselsdag den 7. juli 2017. Audi Tradition har tre af Tom Kristensens Le-Mans-racerbiler med på Goodwood: Audi R8 LMP, vinderbilen fra år 2000, samt vinderbilerne fra 2008 (Audi R10) og 2013 (Audi R18).

Audi Gruppe S-prototype

Under Festival of Speed, medbringer Audi endnu en interessant bil. Denne gang en rallybil kørt af Hannu Mikkola, der også er kendt som ”den flyvende finne”. Tilbage i 1983 vandt han den første verdensmesterskabstitel til Audi i det legendariske Gruppe B-rally bag rattet i en Audi Quattro. På Goodwood får Mikkola pulsen til at stige med en Audi Gruppe S-prototype. Denne rallybil var planlagt til 1988-sæsonen, da det nye Gruppe S-reglement skulle afløse Gruppe B. Efter en alvorlig ulykke i forbindelse med det portugisiske rally, blev projektet imidlertid dømt ude. De internationale sportsmyndigheder FIA godkendte, af sikkerhedsmæssige årsager, ikke rallygruppe B til 1987-sæsonen. Dette blev også slutningen på den planlagte Gruppe S, og den Audi rallyprototype med centermotor, der var blevet bygget til gruppen, fik aldrig lov at stille op i et racerløb.

Takket være et arrangement som Goodwood får biler som disse lov til at strække ben endnu engang. Der har faktisk være et forsøg på at starte et lignede arrangement på dansk jord. Den historie kan du læse meget mere om her.

http://bilmagasinet.dk/nyheder/ny-dansk-racerbane-skal-ligge-ved-aarhus

Måske er du interesseret i...