© www.christinanielsenracing.com

Født til fart: Her kan du møde Danmarks ukronede asfaltdronning

Christina Nielsen har trods sin unge alder allerede leveret imponerende resultater – bandt andet som den første danske kvinde, der har gennemført Le Mans. Ny dokumentar går bag facaden.

19. december 2016 af Mathias Brandt

Det er næppe gået nogen motorsports-interesseredes næse forbi, at vi har en dansk kvinde, som klarer sig ganske godt på den internationale scene. Hvis nogen alligevel skulle være i tvivl, så hedder hun Christina Nielsen, og hun er blandt andet den første danske kvinde, der har gennemført 24-timersløbet Le Mans.

Hun er datter af Lars Erik “hjulspin” Nielsen, som også flere gange har deltaget i det prestigefyldte franske langdistanceløb.

Fød til fart

I aften kan du se en ny dokumentar om Christina Nielsen. Den hedder “Asfaltdronningen – født til fart” og vises på DR3 klokken 20.30.

– Historien om Christina er usædvanlig, fordi hun er en kvinde, der befinder sig i en meget mandsdomineret sportsverden. For mig er det en yderst spændende historie, fordi vi møder denne smukke, unge, blonde racerkvinde i et ekstremt miljø, hvor hun konkurrerer på lige vilkår med mændene – og oveni hatten skriver hun sportshistorie i et voldsomt år, hvor hendes far også bliver hårdt ramt af kræft, forklarer DR sportens Niels Christian Jung.

Vi glæder os helt vildt til at se, hvad DR har fået strikket sammen. 

Måske er du interesseret i...