Ferrari 458 GT3
Ferrari 458 GT3 ©Scuderia Corsa

Danskerne er klar til 24-timers Daytona

Christina Nielsen, Michael Christensen og Jan Magnussen er klar til årets første løb i Ferrari, Porsche og Corvette

28. januar 2016 af Bil Magasinet

Indholdet fortsætter efter annoncen

Christina Nielsen starter i den kommende weekend 30-31. januar årets sæson med 24-timers løbet på Daytona. Her stiller hun til start i Ferrari 458 GT3 sammen med hendes nye team Scuderia Corsa.

Årets startfelt til den amerikanske klassiker tæller 54 biler til start og heraf udgør GTD feltet, med det nye internationale GT3 reglement, et af de stærkeste felter i mange år med hele 22 biler til start. Udover Scuderia Corsas Ferrari 458 GT3 har klassen også deltagelse af Aston Martin Vantage, Audi R8 LMS, BMW M6, Porsche 991 GT3 R, Dodge Viper og Lamborghini Huracán.

Christina deler Ferrarien med startnummer 63 med hendes faste holdkammerat for sæsonen, den tidligere Grand-Am mester italienske Alessandro Balzan. Til 24 timers løbet på Daytona får de hjælp af amerikanske Jeff Segal og tyske Robert Renauer.

“Det bliver spændende at se, hvad de nye GT3-biler kan. Jeg tror, det bliver rigtig hård konkurrence, men vi har en bil, som vi ved er god over den lange distance og vores kører line-up er rigtig stærkt. Jeg synes, vinterpausen har været lang, så det kan ikke gå hurtigt nok med at komme igang igen,” siger 24-årige Christina Nielsen..

24 timers løbet på Daytona udgør første afdeling af det amerikanske IMSA mesterskab, hvor Christina sidste år sluttede på en flot andenplads i GTD mesterskabet.

 

Indholdet fortsætter efter annoncen

Michael Christensen (th.)
Michael Christensen (th.) ©Porsche

Fabrikskører Michael Christensen stiller igen op for Porsche i 2016. Foruden deltagelse i FIA WEC verdensmesterskabs-serien, hvor danskeren i 2015 var med til at sikre Porsche VM-titlen, skal Michael i den kommende sæson deltage i udvalgte langdistanceløb i den amerikanske IMSA-serie, som åbner på 24 Hours of Daytona i Florida.

Foruden Le Mans er Daytona et af de største langdistanceløb i international motorsport. 24-timers begivenheden afholdes på Daytona International Speedway i Florida, der er en af verdens mest kendte racerbaner. Banen er 5,729 kilometer lang og kombinerer en del af den ovale sektion med en indersektion bestående af 12 sving.

Indsatsen i det amerikanske motorløb sker igennem Porsche North America, der stiller til start med to af de ikoniske Porsche 911 RSR racerbiler. Michael Christensen er til start i #912, og danskeren deler den hvide Porsche med Earl Bamber fra New Zealand og Frédéric Makowiecki fra Frankrig.

I et stærkt konkurrencepræget GTLM felt skal trioen jagte sejren, og det eftertragtede Rolex Daytona ur, der uddeles til det vindende hold. Et ur som i øvrigt Jan Magnussen vandt med Corvette i 2015. Den danske veteran og Corvette er igen til start i GTLM klassen, der også tæller Ferrari, BMW og den nye Ford GT.

”Daytona er en stor klassiker at starte sæsonen med. Den succes som Porsche tidligere har haft her er en stor motivation for os alle sammen. Vi har forberedt os godt, og det bliver utrolig spændende at se, hvor vi er, i forhold til vores konkurrenter,” forklarer Michael Christensen.

Porsche 911 RSR
Porsche 911 RSR ©Porsche

Indholdet fortsætter efter annoncen

Jan Magnussen
Jan Magnussen ©Corvette Racing

Jan Magnussen skal dele sin Corvette C7.R med den tidligere Le Mans- og DTM-vinder for Audi, Mike Rockenfeller.

"Efter 10 forsøg lykkedes det os endelig at vinde 24 Hours of Daytona sidste år. Jeg tror, vi går en hård sæson i møde. Vi har opdateret vores Corvette C7.R, så den er fit for fight til at møde de helt nye modeller fra Ford, Ferrari og BMW, hvorfra vi forventer ekstrem konkurrence. Vi er især spændte på Ford, som efter mange år vender tilbage til GT-feltet med det, der ligner en temmelig hurtig racerbil," siger Jan Magnussen.

Han skal forsvare sidste års Daytona-triumf, da han sammen med Antonio Garcia og Ryan Briscoe vandt det amerikanske 24-timersløb med blot et halvt sekunds forspring. I år sidder Ryan Briscoe imidlertid i en konkurrende bil, og tredjekøreren i Corvette C7.R #3 hedder derfor Mike Rockenfeller.

24 Hours of Daytona er det første af i alt 11 løb i det berømte amerikanske mesterskab, som i år har tilegnet sig en ny hovedsponsor og derfor er omdøbt til WeatherTech United SportsCar Championship. 24-timersløbet følges op af 12 Hours of Sebring til marts.

Jan Magnussens bil er ikke blevet sort henover vinteren! Billederne herunder er fra efterårets test, hvor Corvette Racings to biler endnu ikke havde fået deres kendte, gule farver…

24h Daytona flages i gang lørdag 30. januar kl. 20.40 dansk tid. Det er blandt andet muligt at streame løbet fra IMSA.

Corvette C7.R 2016
Corvette C7.R 2016 ©Corvette Racing

Indholdet fortsætter efter annoncen

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen