Champagne-sprøjt: Imponerende sejr sikrer Thiim og Sørensen verdensmesterskabet

De danske racerkørere Marco Sørensen og Nicki Thiim blev i aftes verdensmestre i racerløbsserien GTE Pro, da de snuppede sejren i sæsonens sidste løb. Se de fantastiske jubelscener her.

20. november 2016 af Esben Skrumsager

Efter seks timers intensivt racerløb på banen i Bahrain, kunne de danske racerkørere Marco Sørensen og Nicki Thiim i aftes køre først over målstregen i sæsonens sidste løb.

Dermed kunne de danske langdistance-kørere indtage den øverste plads på podiet og løfte trofæet som bevis på, at de nu er verdensmestre i racerløbsserien GTE Pro.

Under sæsonens mest prestigefulde løb på Le Mans blev det tidligere i år ellers blot til en 5. plads, men siden da har Thiim og Sørensen altså bevist, at det ikke er en placering, der passer til deres evner, og de danske talenter slog så i aftes endegyldigt fast, at de er blandt verdens bedste racerkørere.

Blandt tilskuerne til aftenens løb var også Le Mans-legenden Tom Kristensen, der var tydeligt begejstret over sine landsmænds præstation på banen i Bahrain:

Rørende Audi-afsked

Det var dog ikke kun de danske racerkørere, der tiltrak sig opmærksomhed i aftes. Løbet i Bahrain satte nemlig et bemærkelsesværdigt punktum i motorsportshistorien, da det efter 18 år med enorm succes var Audi's sidste optræden på den store scene.

Måske er du interesseret i...