Le Mans 2017
Le Mans 2017

Le Mans: Om tre år skal bilerne kunne køre på strøm

Racerbilerne i Le Mans skal i højere grad følge udviklingen af gadebiler. Derfor kommer der plugin-hybrider, der skal kunne køre på strøm.

18. juni 2017 af Steen Bachmann

Le Mans 2017 er en stegende hed, støvet, uforudsigelig, nådesløs og intens affære. I hvert fald i den proppede LMP2-klasse og de to sportsvognsklasser, hvor der tre timer før afslutningen kun er sekunder mellem de førende biler på trods af, at løbet er over 4.000 km langt. 

Men i den store prototypeklasse, LMP1, stiller der kun to bilfabrikker op.

Toyota har atter tekniske problemer med hybriddrivlinen på trods af, at de er stærkt kørende i den aktuelle sæson af WEC. Det samme skete for Porsche, hvis vinderbil fra sidste år måtte udgå med tekniske problemer fire timer før afslutningen.

LMP1-klassen er i krise

Porsche har en stor tysk fanskare til løbene i Tyskland, men der er langt mellem tyske tilskuere i Le Mans, og ingen lejre med tyske fans, som vi kender fra de danske og engelske fans. Det kan BMW’s comeback næste år meget vel ændre – men BMW stiller op i GT Pro-klassen – ikke i den store LMP1-klasse.

Toyota gør et stort arbejde for at promovere forbindelsen mellem sine hybrid-gadebiler og -racerbiler, men bortset fra i mærkets VIP-telte var der langt mellem Toyota-fansene i Le Mans lørdag aften. Alle under Toyota den sejr, de skulle have haft i 2016, men medlidenhed trækker ingen fans til.

Nissan kom til Le Mans i 2015 med en ambitiøs og kæmpe satsning med tre Nissan GT-R Nismo hybridbiler i den store klasse, men blev buhet ud efter et løb, hvor deres biler blev overhalet af LMP2’ere, når de ikke var parkeret i pitten. Alle tre Nissan’er udgik, og siden har de koncentreret sig om at levere motorer til LMP2.

Audi kørte sidste gang Le Mans i 2014, hvor Tom K trak sig fra professionel racing og mærket scorede en uventet og særdeles populær sejr. 

Vi savner Audi!

2017 Toyota TS050 Hybrid
2017 Toyota TS050 Hybrid

Hvem kører LMP1 i 2018?

Der er ingen nye bilfabrikker, der har offentliggjort planer om at deltage i LMP1 i 2018, og vi ved endnu ikke, om Toyota magter igen at prøve at vinde Le Mans til næste år. Le Mans er blevet en forbandelse for det japanske mærke.

Det er så dyrt at udvikle og drive et LMP1-team, at fabrikker som BMW hellere vil deltage i GT Pro, hvor der køres i biler, der minder om gadebiler.

Tilskuertallet til årets udgave af 24-timers løbet offentliggøres sent søndag. Jeg har været på Le Mans de seneste 12 år, og har aldrig set så få tilskuere som i år. Der er lidt færre danskere hernede efter savnet af Tom K og møgvejr sidste år, men ikke noget, der er værd at nævne.

Det er værre med antallet af lokale tilskuere, der plejer at vælte ind i horder. Det har hidtil været umuligt at komme frem på centrale steder på banen lørdag omkring midnat, men i år kunne man gå lige hvor man ville, finde ledige bartendere, finde et bord og få en god plads ved hegnet i Tertre Rogue såvel som i Maison Blance.

Det er fedt for os tilskuere, at det er nemt at komme til og komme frem, men det er skidt for arrangøren ACO, der det seneste årti har postet hundredevis af millioner af euro i infrastruktur og forbedrede forhold på banen.

Om LMP1-klassen – og dermed Le Mans – ligefrem er i krise, må vi vente med at afgøre, til vi ser det officielle tilskuertal.

2017 Porsche 919 Hybrid
2017 Porsche 919 Hybrid

Så hvad skal der ske?

Det har arrangøren ACO og motorsportsforbundet FIA nu afsløret.

Et nyt regelsæt skal fra 2020 tiltrække nye bilfabrikker ved at bringe racerbilerne tættere på gadebilerne. Det kan ikke nytte noget at bruge enorme ressourcer på at udvikle avancerede nye og hundedyre materialer og avancerede differentialer til racerbiler, hvis det er mere miljøvenlige og -ansvarlige drivliner til gadebiler, der er brug for.

Le Mans-reglerne fra 2020

* Ny teknologi fra racing skal i højere grad kunne adapteres i gadebiler.

* Omkostninger til udvikling af LMP1-biler skal ned.

* Der skal en større diversitet i drivlinerne. LMP1 skal omfatte biler med alle mulige drivformer, og bilerne skal kunne konkurrere jævnbyrdigt uanset om de kører på brint, benzin, diesel, gas eller med fire, seks eller otte cylindre. Der skal opfordres til at udvikle nye drivformer og hybridsystemer.

* Balance of Performance – der skal være lige konkurrencevilkår uanset drivline. Det kan man opnå ved at videreudvikle det allerede gældende system, der tildeler hver bil en energimængde pr. omgang. Hvordan kører og team så bruger energien, står dem frit for. Sådan har det i princippet altid været i Le Mans, tidligere var det blot mængden af brændstof og størrelsen på luftindsugningen i motoren, der blev justeret.

* LMP skal genvinde appellen som kongeklassen både for tilskuere, sponsorer, trykte og elektroniske medier. Det skal ske ved at bringe sporten i front, altså at bilerne har samme energimængde til rådighed, og derfor som udgangspunkt er jævnbyrdige.

Plugin-hybriderne kommer til Le Mans

Bilfabrikkerne investerer lige nu massivt i udvikling af plugin-hybrider, altså biler med forbrændingsmotor, elmotor og batteri, der kan lades op, og køre 100 pct. på strøm over kortere afstande.

Derfor åbner Le Mans for racerbiler med plugin-hybrid teknologi fra 2020.

Ved pitstop bliver det muligt at lade batteriet med en hurtiglader samtidig med, at den traditionelle brændstoftank fyldes. Herefter skal de køre minimum 1.000 meter alene på strøm før forbrændingsmotoren må starte. Der er også krav om, at bilerne krydser målstregen kun ved hjælp af strøm.

* Der vil blive tilladt hybridsystemer med en effekt på op til 8 megajoule som i dag.
* Der vil blive åbnet på for aktiv aerodynamik med bevægelige vinger, flapper og gæller – det er en teknologi, der umiddelbart kan anvendes på gadebiler.
* Der vil blive åbnet op for øget brug af biobrændstoffer, hvilket vil medvirke til at sænke bilernes CO2-udslip.
* Det skal gøres mere attraktivt at komme til Le Mans med fremtidige drivmidler som brint.

Målet er, at 24-timers Le Mans går forrest i arbejdet med at sænke emissioner og udledning af farlige gasser i atmosfæren, samtidig med at den sportslige værdi bevares og gives ny dynamik.

Hvad siger de danske racerkørere til det?

”Vi må tage hatten af for arrangørerne. ACO er altid gået forrest, og faktisk er det teamsene, der flere gange har sagt stop for indførsel af ny teknologi, ikke arrangørerne. Det er især en god idé at sænke omkostningerme. En moderne Le Mans-bil er jo dyrere end en Formel 1-racer,” siger Jan Magnussen til Bil Magasinet.

Tom K: Pas på motorsporten

Tom Kristensen vandt Le Mans i 2013 i Audi R18 Hybrid, og er i dag motorsportspolitiker, Audi-ambassadør og forfatter.

”Der var en gang, hvor alle red rundt på hest. Så var der nogle, der opfandt en cykel, og andre, der satte en motor på. I dag er der stadig nogle, der dyrker dressurridning på højt plan, og det er sådan, vi skal tænke på motorsport i fremtiden. Om et par år vil du kunne køre med i det virkelige Le Mans virtuelt. På en skærm, men mod de virkelige kørere. Jeg har prøvet det, og det er helt vildt."

"Man kan ikke stoppe udviklingen, men vi skal passe på motorsporten. Vi skal være sikre på, at det altid er den bedste racerkører, der vinder," siger Tom K.

Måske er du interesseret i...