Vind en dag i en racerbil

Bil Magasinet og FDM sender to heldige vindere på racerskole med alt betalt. Skal det være dig?

17. april 2012 af Bil Magasinet

Du giver fuld gas ned ad langsiden - hastigheden nærmer sig 180 km/t, og atmosfæren i den rå og skrællede kabine er intens. Lydisolering er der ikke noget af, og lige foran dig ligger en anden Polo Cup-racer, og du klæber til hans kofanger som Senna efter Prost i datidens tvekampe.

5-punktsselen og skålsædet holder dig i brydergrep gennem chikanen, og du bryder ud i vild jubel, da du ­mærker slicks-dækkene få så meget bid, at du kan accelerere forbi din modstander på vej ud af kurven og krydser målstregen et splitsekund før ham ...

Kan du se scenariet for dig? Godt, for du er ikke alene. Langt de fleste Bil Magasinet-læsere har på et tidspunkt drømt om at være racerkører. Og den drøm tager vi nu fat i på Bil Magasinet. Vi har tænkt os at hjælpe dig i gang med at udleve fantasien gennem en række artikler, hvor vi guider dig igennem de forskellige stadier og muligheder for banekørsel.

Den første artikel kan du læse i Bil Magasinet nr. 248, der er i kioskerne nu, og for at give vore læsere en chance for at opleve det samme som 'vores' racerkører Thomas W. Brixen, udlodder vi sammen med FDM to pladser på kurset Racerkører for en dag. To læsere får en oplevelse, de ikke glemmer!

Præmien:

* Racerkører for en dag
Vi sender to heldige vindere på kursus. De kan selv vælge, om de vil deltage på Jyllandsringen eller Sjællandsringen.

* Det sker der
FDM Motorsports Event starter med, at du får en grundig introduktion i de grundlæggende principper omkring køreteknik, sikkerhed, flagsignaler, regler og ansvar, når man kører racerbil, ligesom de forskellige racerbiler bliver gennemgået. Herefter bliver du fuldt påklædt til kørslen på banen med køredragt, hjelm og racersko. Og så går det ellers løs.

* Bilerne
Polo Cup racer
Motor: 1,8 Turbo med 215 hk, vægt: 920 kg. Godkendt FIA bur, racer-skålsæder og skrællet kabine. De enorme bremser stammer fra en Audi TT 3,2 quattro. Topfart: 250 km/t.På Jyllandsringen er den 2 sek. HURTIGERE end en Ferrari 360!
Pris: 250.000 kr (uden afgift). Bygget af VW Motorsport i Tyskland

Peugeot Spider - 225 Hk - 850 kg - 6 trins gearkasse m/F1-gear
Afslutningen er en highspeed-tur med en af de tidligere Le Mans vindere, Casper Elgaard eller John Nielsen bag rattet. Du bliver placeret i en åben, to-sædet Peugeot Spider og så går det ellers i fuld fart rundt på banen.

* Programmet

Velkomst og instruktion i køreteknik, bane, biler, flag og sikkerhed
Omklædning til køredragt, hjelm og racersko
2 x 5 omgange i Polo Cup Racer

Frokost

2 x 5 omgange i Scirocco Cup eller Formel Renault
Highspeed-tur som passager i Peugeot Spider
Afslutning og udlevering af diplom

Kun personer med gyldigt kørekort til personbil kan deltage i konkurrencen. Morgenmad og frokost er inkluderet i kurset. Præmien har en værdi af 4.595 kr. pr. person, samlet værdi: 9.190 kr. Vinderne trækkes 16. maj 2012 og får direkte besked.


Hvor mange hk har FDM's Polo Cup racer?


Dine oplysninger

ja
nej

Konkurrencen er desværre afsluttet.

Se flere konkurrencer

Du har allerede deltaget
Tak for din deltagelse!

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen