Vind bogen om Kevin Magnussen: Født til Formel 1

Vi udlodder tre eksemplarer af bogen Født til Formel 1, der bringer læseren helt tæt på Kevin Magnussen. Skal du være en af de heldige vindere?

28. marts 2014 af Christian Thestrup


Abu Dhabi, 2012:
”Shit, shit,” udbryder Jan Magnussen som for at lægge dobbelt vægt på sin bekymring for, om hans 20-årige søn har beregnet sig på denne første virkelig hurtige omgang. Forinden er gået en masse prøveomgange med forskellige opsætninger, der skal hjælpe teamet med at udvikle MP4-27-modellen, men nu er det alvor for Kevin. Han har som tak for sit tålmodige testarbejde gennem hele sæsonen fået lov til at fyre McLaren-raceren af i optimal opsætning med friske dæk og lavt benzinindhold i tanken for at holde vægten nede og farten oppe. Bremseskiverne lyser omsider op, og mens Jan Magnussen lettet kan konstatere, at alt faktisk er underkontrol, fortsætter Kevin med at udforske bilens grænser. På de følgende omgange bremser han senere og senere op mod sving otte, og han ender på grænsen af det sensationelle med at være hurtigst af alle de kørere, der gennem hele ugen tester på Yas Marina Circuit. ”Den dag gik det op for mig, hvor god han er,” husker Jan Magnussen.

Sådan begynder den spritnye og anmelderroste bog, Født til Formel 1, hvor du kommer helt tæt på supertalentet, Kevin Magnussen. Gennem interviews med familie, venner og kolleger følger vi Kevins vej fra gokart-banen i Roskilde til Formel 1 og de mest legendariske racerbaner i verden. Og hvis du efter Kevins flotte debut for McLaren i Australien endnu ikke er blevet træt af Formel 1, men tvært imod har mod på mere fart, spænding og Kevin Magnussen, så er du havnet det rigtige sted.

I samarbejde med forlaget Turbine udlodder vi nemlig tre eksemplarer af bogen. Og du kan være heldig at vinde et af dem, hvis du kan svare på følgende spørgsmål:

 

 


Hvilket team kører Kevin Magnussen for?


Dine oplysninger

ja
nej

Konkurrencen er desværre afsluttet.

Se flere konkurrencer

Du har allerede deltaget
Tak for din deltagelse!

Måske er du interesseret i...