© iStock

Sådan kommer du sikkert igennem Europa - 10 tips til juleferien

Har du sikkerhedsvest og alkometer i bilen? Og snekæder? Der er flere ting, du skal huske, inden familien kører på juleferie.

21. december 2016 af Redaktionen


Mange danskere kører på ferie i julen, hvor børnene har fri fra skole, så hele familien kan samles. Men udover at både bilen og børnene skal være forberedt på den lange køretur, er der både anderledes forholds- og sikkerhedsregler, du skal være opmærksom på gennem Europa.

Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone Danmark, har her samlet 10 gode kør-selv-råd til juleferien.

  1. Planlæg ruten hjemmefra. Tjek trafikmeldinger og vejrudsigt og undgå storbyerne morgen og eftermiddag.
  2. Husk pas, kørekort, sygesikringsbevis, bilens registreringsattest, DK-skilt og det grønne og røde forsikringskort.
  3. Advarselstrekant og den gule sikkerhedsvest er påkrævet i de fleste lande, også Danmark.
  4. Førstehjælpskasse, alkoholtester og ekstra pærer til bilens lygter er nødvendige i nogle europæiske lande - og en brandslukker er altid en god ting at have i bilen.
  5. Har du børn i bilen, bør du sætte dig ind i landenes regler. Østrig kræver fx, at børn under 150 cm skal benytte en selepude.
  6. Når du nu kører efter sneen, er gode vinterdæk et must. I flere lande er de påkrævet (og i visse lande endda snekæder eller pigdæk)
  7. Tjek mønsterdybden på dine dæk. Norge og Sverige har højere minimumskrav til mønsterdybden end herhjemme – 3 mm. mod de danske 1,6 mm. Sørg også for at tjekke dit reservehjul før afgang.
  8. Vær opmærksom på miljøzonerne i flere byer i Tyskland og Italien. I Italien skal du købe mærket lokalt, men du kan købe det tyske miljømærke flere steder herhjemme, blandt andet hos FDM.
  9. Sørg for, at bilen HAR været til service med den der mystiske lyd eller det løse udstødningsrør.
  10. Har du abonnement på vejhjælp?
    - tjek om det dækker på jeres destination (og på turen derned!) og kod telefonnummeret ind i din telefon.

Sikkerheden på selve skiløjpen eller til after-ski må du desværre selv stå for. Rigtig god kør-selv-ferie!

Måske er du interesseret i...