Kvikguide: Sådan fjerner du is fra bilens forrude

Frostgraderne venter lige om hjørnet, og med det følger is på bilens ruder. Der findes mange forskellige fremgangsmåder og produkter til at fjerne isen; men nogle metoder er altså bedre end andre. Det er eksempelvis en rigtig dårlig ide at bruge kreditkortet...

27. oktober 2016 af Idényt

Det er for alvor ved at blive koldt udenfor, og frostgraderne sætter sine spor på bilens ruder. Vi kender vist allesammen følelsen af frustration ved at stå og fjerne is fra bilens ruder med kreditkortet eller en halvdårlige isskraber fra den lokale tankstation; begge som blot ender med at fritskrabe enkelte områder og måske endda lave ridser i glasset.

Nogle af os står med vandkander med varmt vand og hælder udover bilens ruder. Det er besværligt og du kan desuden risikere at ruden slår revner på grund af temperaturforskellen.

Heldigvis findes der en langt nemmere og hurtigere metode til at fjerne isen; det eneste du skal bruge er salt, vand og en skål til at blande i. Hæld blandingen (1 del salt til 4 dele vand) på ruderne om aftnen og din bil er fri for is om morgnen. Finder du alligevel din bil med is på forruden, kan du hælde blandingen på en sprayflaske og dermed spraye dine ruder indtil isen er forsvundet.

Pas dog på med at få blandingen på bilen, da salten kan virke ætsende på bilens lak.

Mere

Måske er du interesseret i...