Guide: Fem billige bybiler der kører langt på literen

Har du et begrænset kørselsbehov, og er din vigtigste prioritet at komme fra A til B billigst muligt? Så kan du finde den helt rigtige bil ved hjælp af vores store Bilguide!

17. oktober 2016 af Bil Magasinet

Selvom dit månedlige bilbudget er i den helt lave ende, er der et stort udvalg af nye biler på markedet. Faktisk indeholder vores Bilguide hele 16 forskellige brændstoføkonomiske modeller med en månedlig ydelse på under 1000 kroner.

Her kan de se fem af de allerbilligste muligheder for at blive godt kørende!

Opel Karl

Opel Karl er opkaldt efter grundlæggeren Adam Opels ældste søn Carl, og er Opel's første mikrobil. Designet er noget mere afdæmpet end flere af konkurrenter, til gengæld har Karl reelt plads til fem mennesker og føles mere som "en rigtig bil" end flere af de andre billige mikrobiler.

Opel Karl fås kun med fem døre, har et bagagerum på 215 liter og seks airbags som standard. Den 1,0 liters 3-cylindrede benzinmotor yder 75 hk, hvilket giver en accelerationstid fra 0-100 km/t på 13.9 sekunder og en topfart på 170 km/t. Karl kan officielt køre 23.3 km/l og er placeret i energiklasse A+, hvilket betyder en månedlig ejerafgift på 52 kr.

Opel Karl kan finansieres for kun 825 kr. om måneden - læs mere om den her!

Opel Karl

Hyundai i10

Hyundai i10 deler teknik med Kia Picanto, men er den mest gennemarbejdede af de to. i10 ligger ikke i top i salgsstatistikkerne, men det er faktisk ufortjent, for det er én af de bedste mikrobiler. Designet er måske ikke det mest ophidsende, men Hyundai'en har fokus på fornuft og kommer med fem års garanti uden kilometerbegrænsning.

Hyundai i10 fås kun med fem døre, har et bagagerum på 252 liter og seks airbags som standard. Den 1,0 liters 3-cylindrede benzinmotor yder 66 hk, hvilket giver en accelerationstid fra 0-100 km/t på 14.9 sekunder og en topfart på 155 km/t. i10 kan officielt køre 23.3 km/l og er placeret i energiklasse A+, hvilket betyder en månedlig ejerafgift på 52 kr.

Hyundai i10 kan finansieres for kun 825 kr. om måneden - læs mere om den her!

Hyundai i10

Skoda Citigo

Det er kun detaljer, der adskiller Skoda Citigo fra søsterbilerne Volkswagen Up! og Seat Mii. Citigo brandes dog som den praktiske og fornuftige af de tre, hvilket primært kommer til udtryk gennem småløsninger som kroge til indkøbsposerne og små opbevaringsnet i sæderne. Skoda'en har også det mest afdæmpede design af de tre, men er ikke desto mindre end fremragende bybil.

Skoda Citigo fås både med tre og fem døre, har et bagagerum på 251 liter og fire airbags som standard. Den 1,0 liters 3-cylindrede benzinmotor yder 60 hk, hvilket giver en accelerationstid fra 0-100 km/t på 14.4 sekunder og en topfart på 161 km/t. i10 kan officielt køre 24.4 km/l og er placeret i energiklasse A+, hvilket betyder en månedlig ejerafgift på 52 kr.

Skoda Citigo kan finansieres for kun 825 kr. om måneden - læs mere om den her!

Skoda Citigo

Fiat Panda

Fiat har lavet mikrobiler siden far var dreng, og det nyder Panda godt af. De var nemlig tidligt med på småbilsbølgen, og næsten halvdelen af Panda-ejerne er genkøbere - altså folk der tidligere har kørt Panda. Den billigste udgave af modellen kommer med Fiat's roste Twinair-motor. De kun to cylindre præsterer sammenligneligt med de trecylindrede konkurrenter, men for ekstra bundtræk bør man vælge en model med turbos.

Fiat Panda fås kun som fem-dørs, har et bagagerum på 225 liter og seks airbags som standard. Den 0,9 liters 2-cylindrede benzinmotor yder 60 hk, hvilket giver en accelerationstid fra 0-100 km/t på 16.7 sekunder og en topfart på 157 km/t. Panda kan officielt køre 26.3 km/l og er placeret i energiklasse A+, hvilket betyder en månedlig ejerafgift på 52 kr.

Fiat Panda kan finansieres for kun 825 kr. om måneden - læs mere om den her!

Fiat Panda

Renault Twingo

Renault Twingo skiller sig ud fra feltet ved at have både motoren og de trækkende hjul placeret i bagenden. Det er samme set-up som Porsche's legendariske 911, men (blandt andet) på grund at et meget restriktivt antispin-system, fungerer det mindre underholdende i Renault'en. Til gengæld er udstyrsniveauet relativt højt i klassen, og Twingo byder på virkelig meget bil for pengene pakket ind i et funky design.

Renault Twingo fås kun som fem-dørs, har et bagagerum på 188 liter og fire airbags som standard. Den 1,0 liters 3-cylindrede benzinmotor yder 70 hk, hvilket giver en accelerationstid fra 0-100 km/t på 14.5 sekunder og en topfart på 151 km/t. Twingo kan officielt køre 23,8 km/l og er placeret i energiklasse A+, hvilket betyder en månedlig ejerafgift på 52 kr.

Renault Twingo kan finansieres for kun 825 kr. om måneden - læs mere om den her!

Renault Twingo

Mere

Måske er du interesseret i...