5 tips til, hvordan du undgår at få din bil stjålet

Pas på din bil, og undgå at biltyven kører afsted med den. Vi har samlet fem tips til, hvordan du gør det sværere for tyven at stjæle din bil

6. oktober 2017 af Anders L. Hedegaard

Det er aldrig sjovt at komme ud til sin bil, for at finde ud af, at den er blevet stjålet. Der findes heldigvis nogle forholdsregler, som man kan tage, for at gøre det mere besværligt at stjæle din bil. Vi har samlet en lille guide med fem tips til, hvordan du undgår, at din bil bliver stjålet.

1: Brug hovedet

Tænk over, hvor du parkerer bilen. Stil den i garage hvis muligt, så den er væk fra nysgerrige blikke. Stil den ikke et ensomt sted natten over, eller andre lokationer hvor tyven har ro til at bryde ind eller stjæle den.

2: Afbryd strømmen

Du kan installere en afbryder af relæet til benzinpumpe eller batteriet. Det kræver lidt teknisk snilde, men du kan forholdsvis let og frem for alt billigt installere et relæ mellem batteri og startermotor, som kun aktiveres på en særlig måde. Tyve kan dog stadig fjerne bilen med en trailer.

3: Tyverialarm

Den klassiske bilalarm, der registrerer indbrud og med en sirene gør opmærksom på sig selv og forvirrer tyven med den høje lyd (husk at gøre opmærksom på, at der er installeret en alarm med klistermærker i bilruderne).

4: “Tatovering”

Hvis du har planer om at beholde bilen for evigt, så kan det være en idé at give den en ‘tatovering’. Hvis du ridser stelnummeret ind i ruder og dele, kan den nemlig blive nemmere at spore. Du skal bare være indstillet på at ridse i din fine bil, hvilket de fleste ikke bryder sig om.

5: GPS-trackers

Er bilen først stjålet, vil du ønske, at du har installeret en GPS-tracker. Mange tyve er snedige og scanner bilerne for GPS’er. Derfor kan du overveje at installere to, men den ene “sover”, og udsender derfor ikke et signal, før du vækker den. Og på det tidspunkt tror tyven formentlig, at han kan være rolig.  

Måske er du interesseret i...